Inden for Pædagogik er der noget der hedder Ikke-kommunikation. Det er al den kommunikation der ikke er verbal. Eksempler er toneleje, ansigtsudtryk, påklædning, håndbevægelse osv.
See you next time kan sagtens opfattes som værende provokerende hvis Ikke-kommunikation delen er provokerende.
Faktum er at Jesper Sørensen og dommeren opfattede det som provokerende i momentet.
Jeg har selv som dommer (dog i en noget mindre sport), netop stået i situationer hvor en adfærd kunne tolkes provokerende.
Men med mindre det virkelig har været ekstremt, har jeg ladet det passere, netop fordi man nemt kan lade engagementet løbe af med sig, uden der ligger noget dybere bag.
Så selv hvis Beijmos adfærd (især den ikke kommunikerende), har kunne opfattes provokerende, burde dommeren have tænkt sig om en ekstra gang, om ikke det burde have fået lov til at passere. Måske han endda nåede at gøre den overvejelse og følte sig sikker i sin sag? Er der nogen der ved om det reelt er tilfældet?
