Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg forstår slet ikke den polemik visse GFere laver om disse transfers. Det er for mig fuldt forståeligt, at de vælger som de gør, nøjagtigt ligesom når vi henter spillere og ledere i Randers og når Randers henter spillere i Skive etc. Det er selvsagt et step up på stort set alle fronter.

Man kan måske forvente nogen loyalitet fra homegrown spillere, men sgu ikke fra folk som Grabara og Diks. Jeg under dem muligheden i FCK - de har gjort rigtig meget godt for vores klub, og jeg er sådan set ikke i tvivl om at vi i AGF er så robuste, så vi nok skal komme fint videre. Nøjagtigt ligesom Randers i øvrigt har gjort det, når vi har handlet hos dem.

Diks er en fed spiller, men også en kaotisk spiller. Lidt uskolet. Det passer klart bedre til Thorup end det gjorde til Ståle, men jeg er ærligt i tvivl om, om Diks´ defensive kvaliteter er stor nok til at løfte FCK synderligt.

Grabaras topniveau er forrygende - men han svinger meget. Der skal han heller ikke lave for mange kiksere i afgørende europæiske kampe før i hvert fald FCKs fans har fået nok. Han er en entertainer, på godt og ondt. Personligt mener jeg, at en rolig, stabil fyr som Kalle er mere passende for FCK.

Det bliver spændende at følge, et par gode fyre, der nu tager et skridt op med større pres, jeg håber det bedste for dem, men ikke for FCK naturligvis :)

Black and White Army! "The Entertainers" er tilbage.
@Bløde Babser – først og fremmest ros til dig for en aldeles saglig og velargumenteret tilgang til historien. Jeg har tidligere kritiseret dig for det modsatte. Det er der ingen grund til her. Og det vil jeg blot nævne.

Så til substansen. Jeg ærgrer mig gul og grøn (hvid og blå, red.) over, at Kamil Grabara og Kevin Diks er draget til FCK. Men jeg forstår dem så inderligt godt.

De har sikkert fået lønposen udvidet med adskillige kvadratcentimeter (tykkere er danske tusindlapper vist ikke).
De kommer til en klub, som på alle parametre er markant større end AGF.
De kommer til en fed by.
De bliver i et land, de kender og tilsyneladende godt kan lide.
De forbliver (sandsynligvis) stjerner i en liga, som passer til deres (formodentlig nuværende) ambitioner.
De kommer næsten med garanti til at spille europæisk fodbold hvert år, hvad jeg desværre tvivler på, at vi kan tilbyde i AGF.
Og de kommer til et markant større udstillingsvindue, der formodentlig kan sende dem med en endnu større kontrakt til en endnu større liga i løbet af det næste år eller to. What’s not to like?

Jeg kan ikke fortænke dem ét eneste sekund i deres valg. Come on – de har spillet et par år på leje i AGF. Ja, de har utvivlsomt nydt tiden og den pludselig opståede gudestatus. Men så kan jeg ikke se, at deres loyalitet burde være større. De har ikke haft noget som helst tilhørsforhold til Århus (MED Å!), inden de blev lejet af AGF.
Begge spillere er uden tvivl glade for deres tid i byen og ikke mindst taknemmelige over os fans forgudelse af dem. Det tror jeg ikke, de vil glemme.
Men som der også bliver skrevet i tidligere kommentarer - fodboldspillere har 10-15 år til at optjene en formue, der helt eller delvist kan forsørge dem resten af livet. Jeg er sgu da også selv interesseret i det samme og har tidligere skiftet på fri transfer til en virksomhed, der tilbød mig 30.000 kroner mere om måneden for stort set de samme opgaver, som jeg havde i mit daværende job.
Da jeg så fandt ud af, at arbejdet var latterligt kedeligt, fandt jeg nye græsgange, men hvis der havde været tale om 300.000 kroner mere om måneden, havde jeg sgu nok holdt ud i en håndfuld år og polstret min familie grundigt i økonomisk forstand. (Men eftersom jeg kun har spillet én kamp på serie seks som målmand, hvor jeg lavede et frygteligt drop, kan jeg godt afsløre, at det i mit tilfælde IKKE har handlet om fodbold).

Det ærgrer mig tifold mere, at Jens Stage skiftede til FCK. Stage havde tidligere udtalt, at han ikke kunne forestille sig at spille for andre klubber i Danmark end AGF. Så lige præcis der gjorde det mere ondt, at han smuttede til FCK frem for at sige ja til et af de udenlandske tilbud, han vist også havde på hånden. Men igen – selvom om penge ikke er alt, tror I virkelig, at en Nordea-direktør med en udløbet lejekontrakt vil afholde sig fra tegne fast kontrakt på fire år med Danske Bank inklusive en lønstigning på flere millioner kroner årligt af hensyn voldsom Nordea-loyalitet til trods for, at han overhovedet ikke var ansat i banken på det tidspunkt? Jeg kan naturligvis sagtens tage fejl, men tror dog ikke selv på det.

Hvis AGF har tilbudt de spillere en højere løn, end hvad FCK ville gøre, vil jeg naturligvis undre mig over deres valg. Men det tror jeg næppe er tilfældet, og selv hvis løntilbuddene var præcis de samme, ville jeg nok alligevel have valgt FCK jf. ovenstående andre begrundelser.

Det gør ondt at sige. Men det er min helt ærlige holdning. Jeg håber naturligvis på komplet fiasko for både de to og ikke mindst resten af klubben. Men et decideret had til Grabara og Diks; det kan jeg sgu ikke mobilisere. For jeg forstår udmærket deres beslutning, og det er jo i øvrigt ikke engang sikkert, at AGF overhovedet har tilbudt dem en fast kontrakt.




@Toon Toon

Tror langt de fleste er enige med dig .. anken går mere på PC og hans brug af viden eller mangel på kontrakt klausuler da han var hos AGF som nu udnyttes fuldt ud. At Diks og Grabara vælger FCK er ganske naturligt, hvis man får buddet.

PC derimod ... (indsæt bandeord)
@BB
Det var da en lidt arrogant holdning til byen Aarhus. Hvorfor skulle København være at foretrække for de fleste (medmindre de har et direkte forhold til Aarhus?). Jeg kan forstå det, hvis man er turist og vil rundt og se turistattraktioner...men som almindelig borger i en by, har jeg svært ved at se hvorfor København skulle være "at foretrække for de fleste". Aarhus er jo verdens lykkeligste by :-). Du skulle prøve det.

Du springer også lettere elegant/arrogant over min kommentar om at FCK aldrig nogensinde har prøvet at miste en profil til en anden dansk klub, hvorfor jeg vil hævde, at I som FCK-fans har lidt svært ved at sætte jer ind i situationen.

Jeg er sikker på at du gør dig umage, men Købenavner/FCK-arrogancen klistrer alligevel til dine indlæg. Det er du sikkert stolt af og det er, som jeg kan forstå, dit varemærke herinde....men det betyder ikke at dine ræsonnementer er korrekte.



Det var da en lidt arrogant holdning til byen Aarhus. Hvorfor skulle København være at foretrække for de fleste (medmindre de har et direkte forhold til Aarhus?). Jeg kan forstå det, hvis man er turist og vil rundt og se turistattraktioner...men som almindelig borger i en by, har jeg svært ved at se hvorfor København skulle være "at foretrække for de fleste"


Du kan jo sammenligne de to byers indbyggertal. Den by med højest indbyggertal må jo være den bt hvor flest gider at bo.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Tror langt de fleste er enige med dig .. anken går mere på PC og hans brug af viden eller mangel på kontrakt klausuler da han var hos AGF som nu udnyttes fuldt ud.


Det du skriver her giver jo ikke mening - hvordan kan PC udnytte klausuler fra AGF-tiden, på spillere som ikke engang er ejet af AGF? Det forstår jeg simpelthen ikke. Hvilken "viden" er det endvidere helt præcist du mener han bruger??


"Mangel på kontraktklausuler" - dette forstår jeg heller ikke. Selv hvis AGF havde haft en klausul på Grabara på f.eks. 16 mio. som FCK angiveligt har betalt, stod det da 100% stadig Grabara frit for, hvilken klub han vælger at skrive under med? Derudover tvivler jeg på, at AGF overhovedet ville betale 16 mio. for ham uanset hvad.


Det værste er jo nærmest, at AGF fortsat op til den nye sæson her er begyndt at leje spillere fra andre klubber. Spillere de i sidste ende, uanset hvor godt de måtte spille, ikke kommer til at tjene en krone på. Her bør AGF vel i højere grad satse på deres egne talenter, eller købe nogle spillere så de selv ejer dem.
moderator
"Det var da en lidt arrogant holdning til byen Aarhus. Hvorfor skulle København være at foretrække for de fleste (medmindre de har et direkte forhold til Aarhus?)."


Er det en særlig kontroversiel udmelding? Århus er da en rigtig dejlig by, som jeg selv nyder at besøge, og jeg kunne da også sagtens bosætte mig, men jeg ville da savne nogle af alle de muligheder, som der er flere af i KBH end i Århus. Jeg ville især savne at bo tæt på lufthavnen.
Det er vel ikke anderledes end så mange andre steder, folk vil hellere bo i Berlin end i Leipzig osv osv. Dette gælder især nok unge, som de to fodboldspillere jo er.
Dette er en signatur.
@Fjelle

Nelsson, Stage, Grytebust, Falk, Kaufmann, Grabara (Scouted i AGF), Diks (samme som Grabara), Wilzcek og Bartolec. Faktisk 9.
Er alle hentet eller scouted via SL´en.

Talenter (kræver debut, da man ellers kan tælle hele ens ungdomsafdeling med)
Wind, Kristiansen og Daramy.

Man må som talent i FCK være lidt træt af der så langt i mellem snapsene hvor man turde at satse på ens egen talentfabrik.

@Mezut
Præmissen er kendskabet til spilleren er fra SL´en.
Neestrup er fjernet fra en cheftrænerrolle sat i en assistentrolle i FCK. Victor Fischer havde også hans unge år i AGF, det betyder han er et AGF produkt (eller FCM).
Neestrup eneste erfaring som træner på hans højeste niveau er fra Viborg, dvs. han er et produkt af Viborgs sats af ham som cheftræner, og udviklingen var attraktiv for FCK, som så valgte at vifte med en stilling og højst sandsynlig en større check.
@Sir

Jeg ved ikke om du ikke ved det, men vi har altså også en lufthavn ca. 25-30min væk fra Århus. Er det ikke sammenlignelig med fx Østerbro til Kastrup?


Jeg tror umiddelbart det var mere præmissen i er "selvfølgelig" vil man da hellere bo KBH end Århus.
Nu har jeg boet i KBH, og synes det var en elendig by at bo i. Bla. pga. elendig infrastruktur og jeg synes KBH er meget kønsløst fordi rigtig mange er der midlertidig og fordi man som hovedstad prøver lidt forgæves at proklamerer sig som en stor metropol .
Men selvfølgelig, hver sin smag hvor opvæksten og følelsen af tilhørsforhold har en stor rolle.
moderator
"Jeg ved ikke om du ikke ved det, men vi har altså også en lufthavn ca. 25-30min væk fra Århus. Er det ikke sammenlignelig med fx Østerbro til Kastrup?"

Altså den er 40 min væk og har yderst begrænsede destinationer. Man kan tage metroen til lufthavnen på 15 min i KBH. Desuden kan man flyve mange flere steder hen, end man kan fra Århus.
Jeg synes ikke København prøver at være noget den ikke er. Hvordan proklamerer man sig som metropol? Forstår nok slet ikke den sætning. Kønsløst fordi man kun skal være der kort forstår jeg heller ikke? Hvad er det der bliver kønsløst?
Elendig infrastruktur? I forhold til hvilken jysk by? Offentlig transport fungerer da fx 100 gange bedre.
Jeg har intet imod Århus, Aalborg osv, men jeg kan slet ikke se det kontroversielle i at proklamere at København er en mere interessant by for unge fodboldspillere. Hvis man er vokset op uden for Århus og synes storbyer er forfærdelige, så kan det da godt være at man personligt ikke er draget af det, men unge udenlandske fodboldspillere er sgu nok. Svært at se det kontroversielle.
Dette er en signatur.
Annonce