Nogle betragtninger.
1) Cornelius er en spildt plads. Han kan reelt intet med en bold. Men han er åbenbart Åges Marc Nygaard, en stor og klodset fætter som skal slæbes med, for hvad nu hvis man tanketomt vil forsøge med høje bolde? Ufatteligt at vi i 2018 skal døjes med den slags idioti. Specielt tåbeligt fordi Jørgensen og Yussuf er stort set lige så høje.
2) Bendtner er faldet ret meget i tempo siden de glade Arse-dage, men hans spilforståelse fejler ikke så meget og det gør hans teknik egentlig heller ikke. Og hvem er bedre? Så kan folk ævle op og ned om, at han kun spiller i norsk fodbold, men som spiller har han noget Cornelius og Nikolaj Jakobsen aldrig får. Dog fair nok at lade ham blive hjemme hvis han er skadet, men jeg "glæder" mig i så fald til at se hvor frisk Cornelius se ud.
3) Dolberg mangler i den grad at vise noget denne sæson, og han er voldsomt ustabil, men potentialet er der, så nok ikke helt dumt at tage ham med.
4) Fischer? Meh. For god til suppen, okay til hollandsk fodbold, men det virker til at være hans niveau. Manglede i den grad tempo da han var i Premier League. Jeg har ikke noget imod at have ham i truppen, men han kommer næppe til at give forsvarsspillere søvnløse nætter.
5) Yussuf Poulsen? Han er en breddespiller i Bundesligaen som aldrig rigtigt får ret meget ud af noget som helst. Hvad er ideen med at have ham med? Hvornår spillede han sidst en landskamp, hvor hans spil med bolden var til at se på? Håbløst valg. Men skal vi tage ja-hatten på, så har han scoret et mål og lavet to assists i 2018, så i det mindste er han tæt på topformen.
6) Braithwaite er et fornuftigt valg, men vi bruger ham jo konsekvent forkert. Han er fabelagtigt ringe som kant, men har gjort det fornuftigt´ish som angriber denne sæson.
7) MKD? What the fuck? Manden har intet tempo tilbage, ingen fysik, er ikke en indspillet del af holdet, og byder reelt ikke ind med noget som helst. Han har klaret et mål og en assist gennem sidste sæson og fået 1540 minutter på banen. Wow!
8) Nikolaj Nørgensen. Med ved et VM. Forventeligt, nærmest uundgåeligt sådan som hans klubkarriere går, men jeg bliver nok aldrig en fan. Ti mål fra en midterangriber som får fuld spilletid i en liga som kun er marginalt stærkere end Suppen. 8 mål i 30 landskampe, heraf 2 mod Lichtenstein og 5 venskabskampe er ikke skræmmende.
9) Samlet dom over offensiven, hold da kæft hvor er den elendig. Eriksen skal fuldstændigt bære holdet, og er han af en eller anden årsag ude, så er holdet jo komplet drænet for kreativitet. Sisto er ikke klar endnu, Fischer er ikke god nok, Yussuf og Braithwaite kan intet når de bruges som kanter, Jakobsen lider åbenbart af sceneskræk, Cornelius er en omvandrende kegle...
Hvis de andre hold ikke sender Eriksen i græsset 5-6 gange i løbet af det første kvarter, så er deres trænere jo decideret tossede.
10) Kvist. What the fuck. Det er jo ikke overraskende, men det er stadigvæk deprimerende.
11) Mike Jensen. Ikke taget med. Endelig en positiv ting.