Jeg kan simpelthen ikke se, hvad der retfærdiggør Bjelland foran AC, Zanka og Vestergaard. Han spiller for et bundhold i Championship. Hvis det er grundet hans boldomgang, så forstår jeg da overhovedet ikke, at man har Kjær inde, som er så ringe med bolden. Selv i Sevilla har han det med at smide den væk, som han altid gør. Hvorfor ikke få AC og Zanka ind, som spiller jævntligt/hver gang, samt de er uendelige mængder bedre med bolden? Man skal møde to hold, hvor det er krævet med offensivt fokus, hvorfor jeg aldrig ville kunne forstå et valg af Kjær. Fair nok mod Polen, hvor han lukkede Lewandowski ned, men på udebane mod Montenegro kan jeg ikke se, hvad han skulle kunne bidrage med udover at smide bolde væk.
Det er tidligere blevet omtalt i tråden, men i landsholdssammenhæng er Morten Olsens elskede automatismer nu engang vigtigere end, om man til hverdag spiller Champions League eller Championship.
Kjær og Bjelland har ved flere lejligheder udgjort Danmarks midterforsvar, og har gjort det fremragende. De kender hinanden, og de har automatismerne på plads. Skal vi vrage den konstellation til fordel for helt nye eksperimenter, blot fordi disse spiller i mere eksponerede ligaer? Christensen og Vestergaard har heller ikke just overbevist, de gange de har fået chancen.
Dertil er der selvfølgelig pointen i, at Kjær er anfører og har udviklet sig til en kolossal lederskikkelse på landsholdet. Hvor man da godt kan diskutere, om Bjelland til nødt skulle udskiftes, så er det vist udtryk for Football Manager-tænkning, at mene det samme om Kjær.
Chelsea siden 2002, Manchester City siden 2007, Paris Saint-Germain siden 2010 & Newcastle siden 2020.