Hvad sker der med klubben den dag økonomien ikke længere er i en højkonjunktur?
Et godt gæt er at det vil føre til en nedgang i sponsorindtægter, men den mere direkte grundlæggende fodboldøkonomi er herudover næppe forbandet meget påvirket af konjunkturer.
Der er i alle tilfælde ikke noget som tyder på at hverken TV penge eller tilskuereindtægter tager skade i økonomiske krisetider.
Når det er sagt så udgør sponsorater en ret betragetlig del af danske fodboldklubbers indtægter, og specifikt for Brøndby så satte de rekord på en indtægt på 50 millioner på den konto sidste år (fraregnet det år hvor der var ekstraordinære indtægter fra Kasi Jesper som følge af et stort engangsbeløb), og i 2018 er de på vej mod sponsorindtægter omkring 62-65 millioner
Det er det indtægtsområde Brøndby har vækstet absolut mest siden JBA kom til da de er blevet mere end fordoblet siden dengang. (en stigning på omkring 120% hvilket er ret voldsomt på en så kort årrække).
Nu vil det jo medmindre nogle af sponsorene går konkurs ikke betyde noget direkte, da sponsorkontrakterne jo er bindende, men det kan betyde en del i forhold til situationen når sponsorkontrakterne udløber og skal genforhandles.
I forhold til muligheden for at gå ud og hente penge ind udefra, har det næppe nogen som helst betydning så længe JBA er at finde i BIF.