Ja, det er en antagelse.
Økonomien er europæisk
Men alting skal jo hænge sammen og som en anden skriver, så lever man lige nu over evne. Altså bruger man flere penge end man har råd til. Det kan man naturligvis ikke fortsætte med for evigt, hvorfor det med rimelighed kan antages at holdet aldrig bliver bedre end det nuværende medmindre, man laver en super præstation får slået døren ind til Champions League fast og vinder mesterskaber på stribe igen.
Det nuværende budget er jo netop sat efter, at man spiller europæiske kampe, hvorfor at fast deltagelse i Conference Cup ikke kan forventes at øge budgettet markant, da det er øget på forhånd.
Talenternes kurve
Man kan naturligvis altid sige, at pengene kan bruges bedre og det mener jeg da også de i nogen grad har kunne, men der har også været et par lykketræf som Suzuki som man ikke kan forvente fremadrettet. Man har to talenter som Kvistgaarden og Nartey der på samme tidspunkt præstere virkelig højt. Det havde man sidste gang omkring 2020 og altså for ca. 5 år siden og den store samling af talenter der rammer niveau samtidigt sker ca. hvert 5 år.
Hvor på holdet kan man optimere for de samme penge? Jeg har svært ved at se de helt nemme justeringer, der ikke vil øge budgettet væsentligt eller vil kræve, at man bare rammer den lige i øjet og det gør man jo aldrig. Der vil altid være fejlskud og mange af de fejlskud CV har lavet, de penge er jo allerede brugt.
Trænertid
Jeg er enig i at en træner skal have tid, men man er også nødsaget til at se resultater. I fodbold kan man ikke vente i 2 år før resultaterne vender. En træner kan købe sig tid, ved enten at skabe acceptable resultater eller ved at sælge et projekt. Hvis Birk skal købe tid skal han enten i Europa efter sommer pausen eller han skal skabe et spændende projekt som folk kan købe ind på, formentlig med den ild han selv beskrev.