Snak

Mere indhold efter annoncen
Lad ham få en fuld sæson mere og så tager vi den derfra.

Det og lignende udsagn ses tit om trænere. Jeg forstår det ikke rigtig. Selvfølgelig kan man til enhver tid mene, at en given træner skal have længere snor, og at en fyring vil være overilet, men hvis Birk misser europæisk kvalifikation og lægger ud med et point efter de første fem runder af den kommende sæson, vil der jo ikke være én eneste i Brøndby, der ikke vil synes, han skal ud af vagten, selvom der ikke er gået en fuld sæson.

En træner har ledelsens (og fansenes) tillid, indtil han ikke længere har den.
Meget enig. Som skrevet i en anden tråd, så synes jeg det er ekstremt hysterisk allerede at begynde at snakke trænerfyring. Han har haft én vinteropstart til at sætte sit præg, og han overtog altså et hold på sjetteplads og med det ene ben ude af pokalen til AGF. Nu ligger vi på en tredjeplads, hvilket vel er målsætningen for sæsonen.

Men det er lidt hans egen skyld at der bliver snakket om hans job nu. Og hvis man skulle gå ud og smide 3. pladsen, hvilket der er en reelt mulighed for, hvad så?

Man lægger meget ansvar over på enkelte spillere der skal performe for at sejrene kommer i hus, og man har et forsvar der giver alt alt for mange chancer væk. Det er alligevel Birks ansvar som træner at balancere forsvar/angreb. Men alligevel ser man, at man efterlader rum, på størrelse med Autobahnen omkring Berlin, der gør det uhyre nemt for modstanderen at være farlig.

Det spillemæssige er nok det jeg har været mest skuffet over, mest fordi han har sat røven i klaskehøjde med de mange flotte ord om ild, men altså - det tager jo noget tid at sætte sit præg. Giv manden en chance.

Men er det ikke lige præcis det han falder igennem på? Den spillemæssige forståelse og det taktiske er noget som han falder igennem på. Han har haft to forskellige kampe mod FCK, med to forskellige udfald, men med samme taktiske oplæg. Det blev læst, og han har ikke haft noget som helst at skyde med.

Så kan man godt skyde skylden på Jesper Sørensen og CV, men det her materiale er det som han har haft med at gøre fra start, da han udtalt sig at hans navn ikke rimer på næstbedst eller at nu skal der spilles fodbold med ild i, og banen skal brændes af. Så man måtte gå ud fra at han har haft nogle visioner og nogle taktiske justeringer der gør, at man ville kunne frembringe det, men det er bare ikke sket.

Næstved, Brøndby, FC Bayern München (CL vinder 2020). \"Jeg kunne ikke falde til i Italien. Det var som at bo i et andet land.\"  - Ian Rush om sin tid i Juventus. https://youtu.be/eHNQjfId_yE?si=PrTsbUHqqHx742W6
Jeg måber en smule over hvad folk havde regnet med fra Birk. Brøndby har overpræsteret i starten af slutspillet og har max’et ud på stolpe ind.
Jeg mener ikke man kan forvente at spille med om DM, med den trup.
Jo, hvis alt spiller og de to FC klubber har en mindre god sæson, kan man med vinden i ryggen - og det var så de første 4 kampe i slutspillet.
BIF ligger lige præcis der hvor deres budget viser at de skal ligge. Hverken mere eller mindre. Det vil derfor kræve en overpræstation af BIF eller en underpræstation af holdene over dem hvis de skal længere frem i bussen.

At det så næppe er som tredjehjul man i og omkring BIF ser sig selv er en anden snak. En snak der allerede tog sin begyndelse for 20 år siden hvor man ikke formåede at følge med FCK som rykkede gevaldigt på det tidspunkt - havde man gjort dette var der Celtic/Rangers tilstande i Dansk fodbold nu og en klub som FCM en ligegyldig parentes.

BiF´s overordnede situation og position dagens dato i dansk fodbold har altså med andre ord intet at gøre med Birk, Sørensen eller hvem der ellers har siddet i stolen - de har alle spillet til par og i et par tilfælde over par.
https://facebook.com/enchancetillasse/
Lidt fakta på Birks statistik
17 kampe i spidsen

7 sejre
7 uafgjorte
3 nederlag

Kan få 2-3 uafgjorte til at tippe over til en sejr så er det jo godkendt med pil op

Mht diskutionen om hans hår så er det virkelig lavt, grænsende til mobning at skrive den slags… meget usympatisk og formentligt fra samme typer der slås til kampene og kaster med romerlys … føj
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Det er håbløst, at folk diskuterer en træners job på den måde. Han er jo nærmest lige startet, og Brøndby er på tredjepladsen efter to klubber, som er foran i disse år. Og at de er det, skyldes jo ikke den enkelte træner i Brøndby. Da Brøndby skuffede mod bl.a. Vejle, skulle træneren ud, hvorefter han blev fejret nogle kampe senere, og nu skal han så ud igen? I hvert fald ifølge folk, der dybest set kun kan forholde sig til personer og ikke ved så meget om alt andet omkring fodbold.
Han er ikke god nok og det bliver han ikke.
Det er håbløst, at folk diskuterer en træners job på den måde. Han er jo nærmest lige startet, og Brøndby er på tredjepladsen efter to klubber, som er foran i disse år. Og at de er det, skyldes jo ikke den enkelte træner i Brøndby. Da Brøndby skuffede mod bl.a. Vejle, skulle træneren ud, hvorefter han blev fejret nogle kampe senere, og nu skal han så ud igen? I hvert fald ifølge folk, der dybest set kun kan forholde sig til personer og ikke ved så meget om alt andet omkring fodbold.

Er det virkelig? Det første interview som Birk gav, var nærmest hans jobsamtale og det han vil blive målt på. Han frembrusende adfærd, som jeg egentlig godt kan lide, så længe den har bund i virkeligheden, gør jo netop at folk taler om hans job lige nu. Hvis de taber i dag mod Nordsjælland, så har de FCM hjemme og AGF ude.

De er lige blevet ekspaderet ud af Silkeborg i pokalen og tabt 0-3 i egen hule til FCK, hvor de for alt i verden skulle vinde for at holde liv i drømmen om et mesterskab, som Birk sagde at de ville gå efter. Begge ting er så fejlet. Uden at det prangende spil, som han lovede at få ud på banen er fuldt med. Det vil sige at det er 3 målsætninger, som han selv har sat op, der er fejlet, ud fra det materiale som han har haft til rådighed fra starten af.
Næstved, Brøndby, FC Bayern München (CL vinder 2020). \"Jeg kunne ikke falde til i Italien. Det var som at bo i et andet land.\"  - Ian Rush om sin tid i Juventus. https://youtu.be/eHNQjfId_yE?si=PrTsbUHqqHx742W6
Så man er efter ham fordi han drømmer. Hvem er mest virkelighedsfjern? Ham eller de fans som troede på et mesterskab? BIF ligger hvor de gør og gjorde fordi FCK og FCM vælter rundt og underpræsterer. Men når de så tager sig sammen, så er der altså ikke meget at komme efter for BIF. Ydermere så skal man da, som fan, være glad for at man overhovedet kom med i mesterskabsspillet.
Pibbles

De seneste tal, jeg har set, er, at FCK har et årligt spillerbudget på 250 mio.kr. FCM har 180 mio.kr. og Brøndby 125 mio. kr.

Brøndby ligger lige præcis, hvor de skal i forhold til økonomiske muskler. At træneren så siger, at de drømmer stort og går efter mesterskabet, det håber vel alle på. Det modsatte havde været underligt. Men de tørre tal viser, at man har eks. halvdelen af FCK´s budget.
Annonce