Jeg mener nu godt man kan argumentere for at AGF er lige så stor en klub som Brøndby. Så meget historie har Brøndby heller ikke at prale med. De har spillet i den bedste række i 40 år og var i en periode det dominerende hold i Danmark, mens AGF har spillet i den bedste række dobbelt så længe. AGF´s virkelig gode perioder ligger flere år tilbage end Brøndby´s men det er også flere år siden Brøndby var rigtig gode.
Desuden bliver der sagt AGF er en stor klub i Skandinavien, ikke AGF er en storklub i Skandinavien. At nogen kan være uenig i det har jeg svært ved at se. Semantiks, jeg ved det, men for mig er der en forskel. Fx Vejle er for mig stadig en stor klub, men ingen ved deres fulde fem ville kalde det en storklub. For mig er storklub helt eksklusivt og med manglende resultater ender man lyn hurtigt som tidligere storklub.