Redigeretsøn 30. jan 2022
Med alle de spillersalg der er sket over det sidste års tid er der en kæmpe kabale for Niels F at gøre op. Bliver spændende at se om der sker et systemskifte, og i hvor høj grad de bruger foråret til at gøre sig klar til næste sæson og måske vælger at give nogle unge spillere mere snor end normalt for at se dem an.
Jeg antager at Maxsø ryger...
Ud fra historisk performance ville jeg have høje forventninger til Hermansen, Heggheim, Riveros, Radosevic, Ben Anis (hvis han bliver) og Simon Hedlund. Vi ved hvad vi får fra Mensah, Rosted og Bruus.
Ser potentiale for at Tschiembe, Cappis, Greve og særligt Divkovic kan blive til større profiler, og håber da på alle de andre (Björk, Alves, Bjur, Singh, Fallenius, Salech, Pyndt) også griber chancen. Foråret bliver en stor mulighed for mange af de spillere.
Ser ikke BIF som værende et hold med kanter, så det på siderne skal komme fra vores wingbacks og ellers skal vi spille os igennem hurtigt op igennem midten. Jeg tænker, det afgørende spørgsmål bliver om vi spiller med 3 centrale forsvarsspillere og 3 centrale midtbanespillere eller om det bliver 2 i centerforsvaret og 4 på midten. Fordi vi reelt set kun har 4 centrale midtbanespillere må det være det første vi gør.
Målmandsposten er givet. Hermansen er super.
Forsvaret er virkelig svært at spå om. Heggheim er den eneste der er helt sikker i min optik, og så må de andre CB kæmpe om det mens Riveros og Mensah bliver førstevalg på backs? Det kan være, at vi går over i en fire-backskæde? I så fald ville jeg faktisk antage at det ikke rigtig ændrer noget for kampen om de øvrige pladser, ud over at der er én mindre i midten. Fordi al vores bredde i dag kommer fra backs, og fordi vi ikke har kantspillere som profiler, så jeg tror ikke vi i en 4-4-2 vil ændre den rolle vores backs har. Hvis vi mister en tredjemand i forsvaret skal den ekstra støtte komme fra midtbanen, hvor der skal være et ekstra vågent øje på defensiven og det tidlige opspil.
På midten er den eneste sikre i startopstillingen i dag vel Radosevic? - Ben Anis kommer tæt på og kan blive holdets vigtigste spiller. Ben Anis har et sindssygt lækkert touch og han er på sine bedste dage allerede nu kampafgørende, men samtidig kan han også trække for meget tempo ud og tage for mange chancer, sådan at vi mister flowet. Men måske er det lige præcis i foråret, at vi kan give ham mere spilletid og arbejde med ham, sådan at han finder flowet? Eventuelt i en 4-1-2-1-2 hvor han skifter lidt plads med Greve om den offensive midt... Derfor afhænger det meget af om vi OGSÅ sælger Ben Anis nu. Jeg er lidt splittet i det spørgsmål, fordi netop hans unikke forcer gør også at vi kan blive meget afhængige af en spiller som stadig har et for lavt bundniveau. Men hvis vi sælger ham bliver det virkelig tyndt og det vil give os risiko for at mangle offensive kort, for Cappis og Greve har ikke spillet stabilt godt nok offensivt i efteråret.
Hvis vi skal få det maksimale ud af Hedlund skal han spille med en angrebsmakker. Divkovic/Björk kommer til at kæmpe om den ære, og så har vi vores unge spillere, der skal være fjerde-violin... Igen er vi lidt eksponerede her for evt. lavt bundniveau, men sådan er det jo i Brøndby i disse dage...