Nej, FCK skal ikke bevidst gøre sig dårligere, og selvfølgelig har FCK selv skabt deres succés og økonomiske fundament. Men succés avler succés og læderkuglens pointe, at ingen har glæde af at få Bundesligatilstande (Bundesligaens kampe er spændende og højintense pga. en klubstruktur, fankultur herunder et enormt tilskuergrundlag 80+ mio., men den er også forudsigelig ift. at Bayern München vinder 9 af 10 mesterskaber.) eller noget der minder om den næsten lige så uspændende skotske PL, hvor det så bare er et spørgsmål, om Celtic eller Rangers vinder. Hvis FCK kun møder reel modstand i meget få kampe i Superligaen (som vil være tilfældig dagsform hos FCM, FCN og så den vilkårlige tænding som derby giver) og ellers kun i Europa, udvikler det jo hverken FCK til at komme videre eller ligaen.
FCK har med afstand den stærkeste trup og økonomi i Superligaen som alligevel realistisk kun kan opnå 6 kampe i CL og så nogle knock out kampe i EL, men hvis den hjemlige liga er for svag i sammenligning, er der også et loft for, hvor langt FCK kan nå.
Hvis man ikke er FCK fan, kan jeg ikke forestille mig, at man ønsker FCK i CL. Det skyldes ikke misundelse, men fordi yderligere min. 200 mio. i FCK’s kasse vil gøre Superligaen endnu mere uspændende, og Superligaen er i min optik det, som er det kontinuerligt sjove og underholdende - modsat de sporadiske CL kampe.
Jeg har respekt for FCN’s projekt og positive spillestil, men om lidt ryger Nuamah, det er et hold uddn megen rutine. Mit bud på slutstillingen i Superligaen bliver så også forudsigeligt:
1. FCK
…mange point foran
2. FCN
3. FCM