Snak

Laudrup skrev jeg. Ja, og nej, han er ikke den bedste kommunikator og heller ikke den bedste til mandskabspleje - men det kan en assistent tage sig af. Til gengæld har han et koncept, respekt for sig som Danmarks største fodboldnavn nogensinde og er ikke bange for at tage upopulære beslutninger. Så af danske trænere ser jeg kun - i nævnte rækkefølge:

1. Thomas Frank
2. Michael Laudrup
3. Kent Nielsen

Og selvfølgelig skal vi ikke have Hareide tilbage. Hareide var det danske svar på Southgate, og var mere bange for at tabe, end at ville vinde - med utroligt mange uafgjorte kampe, Montenegro i Parken osv. Jeg stoppede med at se landsholdsfodbold de år, da jeg kedede mig bravt, og kom næsten til at savne Ricardos tilgang. Landsholdet skal begejstre.

Fantastisk nyhed!!!

Den rigtige beslutning.

Man kan ikke bruge overstående til så meget, da præmissen har ændret sig voldsomt gennem tiderne.

I Ricardo og Pionteks tid deltog der, for eksempel kun otte hold ved EM. Til EM 84, kom Danmark med, fordi vi endte over England. Vi kvalificere os til VM 86 ved at besejre Sovjet Unionen, der dengang var et af verden bedste landshold. I 1992 kvalificerede vi os ikke til EM til trods for, at landsholdet kun tabte en kamp og spillede en uafgjort i hele kvalifikationen.

Helt enig med Womble i at statistik altid skal ses i dens sammenhænge og yderst sjældent kan overføres 1:1 til andre.

Det skriver han jo så også i den sidste sektion af sit indlæg. Men ja, det var selvfølgelig et langt indlæg i forhold til, hvad folk orker at læse herinde.

Hjulmand har fået nogle flotte resultater til DK, og optimismen inden slutrunderne de sidste fire(tre) år har vel ikke været set større siden 90´erne.

Håber lidt på en udenlandsk træner. Det kunne være spændende. Men også et potentielt mareridt.

Det bliver Thomas Frank. Det jeg meget meget sikker på. Ligger til højrebenet.

Nå, men så må vi jo kigge på kandidater

Bo Henriksen
Nope, han er i Mainz og skal ikke videre
Thomas Frank
Nope, det vil bare være Hjulmand 2.0, been there, done that.
Michael Laudrup
Nope, han har været væk for længe.
Zorninger
Maybe, i det mindste ville vi være underholdt, men om vi ville vinde og om den spillestil kan implementeres med succes, når der er så få samlinger. Hmm
Bo Svensson
Nope
Brian Priske
Nope
Kent Nielsen
Maybe. Men igen, det vil blot være en masse ineffektivt boldflytteri (som med hjulmand) og der er ingen kunstgræsbane at overraske på. Kvaliteten af spillere er selvfølgelig højere, så der kunne sagtens være noget der.
Morten Wieghorst
Nope
Thomas Christiansen
Yes. Det vil være mit første bud på den næste Danske landstræner. Han har gjort det fremragende med Panama, har erfaring fra højeste hylde og hans hold spiller noget underholdende resultatorienteret fodbold.

"Det skriver han jo så også i den sidste sektion af sit indlæg."

3. sidste afsnit af sidste sektion, enig.

"Men ja, det var selvfølgelig et langt indlæg i forhold til, hvad folk orker at læse herinde."

Debatterne lider betydeligt under den hurtige kognition, lav lytte- og læselyst, manglende refleksiv kraft og trangen til selv at komme til orde, enig.

Er delvist enig :)

Laudrup er en fantastisk træner, hvis han har materialet.
Ellers ikke så meget - Og han er ikke god til hverken mandskabspleje eller medier.

Gudsbenået spiller, men er ikke kææmpe fan af ham som træner.
Kent Nielsen ej heller for mig.

Frank er drømme scenariet for mig personligt. Ham eller Bo H.

Tak Hjulmand for at gøre landsholdet en tjenste og sikrer en ny start og udvikling af landsholdet....... så mangler vi bare at PM er mand nok til at gå samme vej og ikke skal være den der finder en Hjulmand kopi!

Hvis du læser den medfølgende tekst til opridsningerne i mit indlæg, så er der jo lige netop taget alle de forbehold, som du helt korrekt påpeger. Det betyder, at sådanne historiske sammenligninger over tid ikke bør anvendes ukritisk; du har helt ret i, at de ikke siger alt - men du tager fejl, når du antyder, at siger ingenting, at de ikke kan bruges til noget! Selvfølgelig kan de det.

Og endnu vigtigere - sådanne historiske sammenligninger bliver jo indirekte bragt i spil HELE TIDEN. Når det danske landsholds nuværende bedrifter bliver vurderet, så er det jo altid primært i forhold til tidligere tiders bedrifter, snarere end i forhold til f.eks. vores skandinaviske naboers præstationer på nuværende tidspunkt.

Derfor kan sådanne historiske oprids i det mindst tilbyde en mulighed for at få en mere ædruelig tilgang til vurderingen af det nuværende landsholds meritter - også selvom de helt sikkert ikke fortæller hele historien!

F.eks. fortæller de jo intet om den begejstring, som firserlandsholdet indgød i den danske befolkning - trods en senere overvurdering af deres faktiske resultater. Bedømt ud fra rent resultatmæssige kriterier så er f.eks. Danmarks 2-0 sejr over de regerende verdensmestre, Frankrig, ved VM-slutrunden i 2002 vel noget mere imponerende end sejren over USSR på den mytiske Grundlovsdag i 1985 - også selvom det ikke føles sådan hos os, der levende husker begge kampe!
For mig har dette historiske oprids således bidraget med en nuancerende, analytisk tilgang til fortidens bedrifter, som kan supplere min egen erindringsbaserede mytologisering af disse; de to tilgange kan sagtens eksistere side om side.

El-Pedrosen2 og MArtin

Det skriver han jo så også i den sidste sektion af sit indlæg. Men ja, det var selvfølgelig et langt indlæg i forhold til, hvad folk orker at læse herinde.

Jeg reagere ud fra Martins sætninger der lyder:

Men på den anden side, så kan vi jo ikke vurdere, om det danske hold anno 2024 ikke også ville have kvalificeret sig blandt de 8 bedste, hvis turneringsstrukturen fra dengang var blevet fulgt!

Det er jo med til at retfærdiggøre sammenligningen, hvilket man ikke kan gøre ud fra en hel anden præmis.

Jeg håber, at dette kendsgerningsbaserede historiske oprids kan tjene som udgangspunkt for en generel fodboldmæssig refleksion hos jer alle derude og ikke mindst danne grundlag for, at debatten herinde bliver mere saglig og mindre præget at impulsive "synsninger" og stærke holdninger uden nogen som helst former for evidens bag sig.

Igen bruger Martin de stats, han har sat op, som et grundlag hvor man kan diskutere landstrænere ud fra fakta, hvilket ikke kan gøres, når præmissen ikke har været den samme.

Edit: Tak for afklaringen Martin.