Redigeretfre 19. jul 2024
Du har jo fuldstændig ret i, at præmisserne for at kvalificere sig til slutrunder har ændret sig over tid. Det har jeg også selv understreget. Som konsekvens vanskeliggøres sammenligninger over tid, men spørgsmålet er, om de umuliggøres, som du synes at antyde!
Det er jeg uenig i, og min indvending herimod baseres på to overordnede argumenter - et analytisk principielt og et praktisk sagsorienteret:
(1) I sammenligninger over tid (diakrone komparationer) vil der altid forekomme en vis ændring over tid ikke kun i de fænomener, der rent faktisk sammenlignes, men også i det grundlag (præmisser), hvorpå sammenligningen foretages - også selvom de i selve analysen som udgangspunkt antages at være konstante (en forudsætning for sammenligningen). Denne forudsætning kan dog nærmest aldrig opfyldes i praksis - heller ikke i dette tilfælde, hvor antallet af hold, der deltager i slutrunderne, er blevet udvidet, som det gentagne gange er blevet fremhævet her.
Men det er mere komplekst end som så, hvis alle de for præmisserne betydende parametre skal inkluderes; således vil antallet af nye lande, der er kommet til også have en have en indflydelse. Selvom denne velsagtens kan beregnes matematisk med forholdstal, så kompliceres det hele dog af det faktum, at de nye lande, der er vokset ud af "gamle lande" (som f.eks. USSR, Jugoslavien, Tjekkoslovakiet, osv.), vel alt andet lige besidder et mindre "fodboldmæssigt potentiale" qua lavere befolkningsantal end de gamle lande gjorde! Med flere lande bliver disse lande også mindre befolkningsmæssigt; men betyder det så, at de bliver mindre fodboldnationer? Det er kompliceret, og derfor skal man tage sine forbehold ved diakrone komparationer, som jeg også prøvede på at gøre rede for.
Den væsentligste grund til, at det stadig er muligt at foretage denne sammenligning over tid (med de rette forbehold!) udgøres dog af det faktum, at præmisserne for deltagelse i slutrunder har undergået en "forandring i grad" men ikke en "væsensforandring". Det er højst sandsynligt blevet lidt lettere at kvalificere sig til en slutrunde i dag end det var tidligere - i særdeleshed mht. EM (VM har ikke ændret sig siden 1998), men det foregår stadig ud fra de samme principper som altid med kvalrunder, point, målscore, osv. Det er så godt som uforandret. Var der derimod tale om en "væsensforandring", hvor kvalifikation til en slutrunde i stedet blev bestemt ud straffesparkskonkurrence, lodtrækning, auktion eller noget helt fjerde, så vil dette derimod have umuliggjort en meningsgivende sammenligning!
En nok temmelig betydningsfuld forandring, der dog ikke er taget hensyn til her, det er indførelsen af 3 point for en sejr en gang i løbet af 90erne (jeg husker ikke det eksakte årstal for indførelsen af denne regel internationalt!). Før gav en sejr jo kun 2 point, hvilket selvfølgelig har influeret måden at tænke fodbold taktisk på! Men igen - der er her tale om en gradsforskel og ikke en væsensforskel, og derfor giver det også mening at sammenligne henover denne ikke ubetydelige forandring!
(2) Mit andet argument er af mere praktisk end principiel karakter: disse historiske sammenligninger over tid foretages - som nævnt i en tidligere post - konstant, desuagtet om man er bevidst herom eller ej! De er altid enten eksplicit eller implicit tilstede i fodbolddebatten, og det faktum er vi nødt til at forholde os til! Man kan jo ikke hævde, at f.eks. Hareide eller Richardo gjorde det bedre end Hjulmand, uden i det mindste indirekte at basere hævdelsen på såvel muligheden for som relevansen af en sådan historisk sammenligning over tid! En endog meget stor del af al vores fodboldsnak, -debat og -argumentation er lige netop baseret på sådanne sammenligninger. Men som du helt korrekt påpeger, så er det altid en rigtig god idé at være opmærksom på alle de problemer og udfordringer, som disse historiske sammenligninger uvægerligt implicerer!
Lige præcis derfor udgør det her, som vi foretager lige lige nu, faktisk et yderst interessant indspark til fodbolddebatten, idet vi tilstræber at opnå en afklaring af det oftest uerkendte grundlag, hvorpå vi normalt diskuterer fodbold. Med det in mente kan vi forhåbentlig blive mere bevidste om og reflekteret over de "payoffs" og "tradeoffs", som de forskellige argumentationsformer indeholder og tilbyder - også selvom vi ikke nødvendigvis bliver enige om deres eksakte betydning og relevans!