Det er ikke en sjov beslutning på nogen måde, og vi kan kun håbe, at fodbold-Danmark ikke slagter os.
Velkommen til slagtebænk bold.dk 😂
Magne Hoseth stopper i Lyngby efter blot 50 dage på posten som cheftræner. Det var et fejlskøn, lyder det.
Det er ikke en sjov beslutning på nogen måde, og vi kan kun håbe, at fodbold-Danmark ikke slagter os.
– Vi er frygtelig kede af situationen. Det er udelukkende os, der kan kritiseres, og vi vil gøre alt for at hjælpe Magne og familien videre. Det er os, der har trukket Magne ud af et godt job, fået hans familie til Danmark, og det må således også være os, der tager skraldet. Vi har intet at bebrejde Magne for, og vi håber, at det er åbenlyst for enhver, at det intet har med de to første kampe at gøre, siger Lyngby-direktør Andreas Byder.
– Vi har meget tidligt i forløbet fået indikationer omkring manglende tydelighed og involvering. Det har vi talt om, involveret folk i, ansat eksperter til samt bearbejdet dagligt i en klassisk Lyngby-tro på, at det kommer med tiden. Staben omkring cheftræneren har været frustrerede og kede af det. Det samme gælder nu spillerne, og i denne uge er det blevet klart for os, at det er opstået en opgivenhed og manglende tro på fremtiden, som gør, at vi nu reagerer – trods et helt forfærdeligt dilemma.