Jeg forstår ikke de kommentarer der går på “galehus” mv.
Ledelsen har taget et sats, velvidende at det kunne gå godt/skidt. Er så blevet overrasket over truppens og stabens reaktion på samarbejdet og har forsøgt at håndtere det. Det er ikke lykkes og derfor vælger man at tage konsekvensen.
I min optik en A, B, C i ledelseshåndbogen i forhold til håndtering i samarbejdsophør.
I sportens verden er der ikke tid til, at vente på at se om noget drastisk ændrer sig over tid, da man har brug for at samarbejdsviljen og troen på det fælles projekt er til stede. Nogle kan tåle at det sportslige må vente. F.eks. en klub som Lyngby, kan jo godt tåle at rykke ned, hvis matchet er perfekt på den lange bane - som tilfældet var med Kent Nielsen og SIF.
Men hvis både spillere og stab ikke ser lyset i manden, så er der lang vej i mål. Og uanset om man “giver det en chance”, så ender det næsten altid samme sted. Havde det kun været truppen kunne man måske acceptere det, men det er bekymrende hvis staben omkring træneren ikke er med på vognen. Det er man selvfølgelig nødt til at reagere på. Uanset om træneren er sød og sympatisk, eller en voldelig psykopat (ingen nævnt, ingen glemt).
Silkeborg IF