Der vil altid være udsving, men i det store hele synes jeg da ikke Birk har leveret under hvad man kunne forvente når nu boet skal gøres op.
En 3.plads og en pokalsemifinale sidste år er vel omtrent at spille til par i Brøndby.
I år en foreløbig 4.plads, som skal ses i lyset af at man har spillet europæisk ved siden af, solgt store profiler som ret beset ikke er blevet erstattet (i hvert fald ikke af integrerede spillere) og har at gøre med et AGF hold der har ramt en stime der nok skal slutte på et tidspunkt.
Man ryger værdigt ud til en bedre modstander i europæisk. Jeg har svært ved at forvente meget mere end det. Jeg forstår at de skulle have slået Viborg, ikke tabt på Island osv., men man må da forvente udsving?
Jeg ser det lidt udefra da jeg ikke følger Brøndby, så der kan være noget jeg misser, men jeg kan i det store hele godt undre mig over hvad der mon forventes i og af BIF.
Bevares, spillet har ikke været sprudlende, men er spillermaterialet virkelig så godt at man kan forvente at det over en bred kam bør være det?
Der har været eklatante svipsere, men man har da i grove træk leveret resultaterne. Oveni hatten har man vel haft, hvad der må være tæt på, det mest indbringende transfervindue i klubben nogensinde (?), og det altså uden nævneværdig effekt på de overordnede resultater.
Jeg aner ikke hvor dygtig Birk individuelt reelt er, jeg ærger mig over en farverig karakter forlader Superligaen.
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide, hvad Cooper skal levere for at være en succes, for som jeg umiddelbart læser de seneste trænerfyringer, ligner det at han skal levere resultater over BIFs økonomiske vægtklasse og samtidig spille mere sprudlende fodbold end jeg personligt forventer er muligt med den spillertrup han har til rådighed.