Jeg er nu uenig Fiskeren. Den slags adfærd skal i min optik give livstidskarantæne. Det handler både om grovheden i det de har gjort samt at man som klub er nødt til at sende det signal at det er komplet uacceptabelt. Tænk på hvor meget den slags psykopater ødelægger for din klub. Det er da bare om at få det rakkerpak væk fra stadion.
Det er også helt fair, og jeg respekterer da din holdning om livstidskarantæne 100%.
Personligt tror jeg dog på at folk godt kan ændre sig med årene, og jeg synes ikke nødvendigvis at man skal formenes adgang til Brøndby Stadion resten af livet, fordi man var en kæmpestor idiot som teenager. Jeg synes umiddelbart at en længerevarende karantæne på en 3-5 år virker fair, men jeg har fuld forståelse for at mange andre herinde helt sikkert mener noget andet.
Jeg synes i øvrigt også at klubben har vist et fint signal om at den slags adfærd er komplet uacceptabelt ved lynhurtigt at komme med en udmelding, finde frem til gerningsmændene på en lille uges tid og derefter straffe dem hårdt, samt udlevere deres oplysninger til politiet.