Det er jo fuldstændig ligegyldigt med den lydoptagelse. Uanset hvad man mener, vil og skal det altid være dommerens vurdering
Det er ikke helt sådan, reglerne fungerer. Dommerens vurdering på banen er ganske rigtigt udgangspunktet og tillægges stor vægt , men den er ikke urørlig bagefter.
DBU´s disciplinære regler giver specifikt klubber mulighed for at protestere mod gule og røde kort og fremlægge dokumentation. Fodboldens Disciplinærinstans kan efter § 2i undtagelsesvist ændre de karantænepoint, som kortet har medført. Der findes også konkrete sager, hvor kort er blevet ændret eller helt annulleret efterfølgende.
Derfor kan man ikke bare afvise en lydoptagelse som fuldstændig ligegyldig. Hvis kortet gives på baggrund af noget, en spiller angiveligt har sagt, kan en optagelse af netop dét naturligvis være relevant dokumentation for det faktiske grundlag.
Det betyder ikke, at Disciplinærinstansen skal være enig med Brøndby. Dommeren har et betydeligt skøn, især når det gælder tone, protester og usportslig opførsel. Men påstanden om, at det aætid alene er dommerens vurdering, og at der "lovteknisk ikke er noget at komme efter", harmonerer dårligt med, at DBU netop har etableret en formel klageadgang, hvor dokumentation kan føre til, at et kort ændres eller annulleres. Det er jo sket mange gange kort er ændret på den baggrund, så her var dommerens skøn altså ikke endeligt.
Derfor er det besynderligt man ikke bare frigiver lyden, sammenholder det med billederne. Man vil ustyrligt let kunne konkluderen om Krogh har ret i han kommer med truende adfærd. Det er et selvmål, i en tid hvor dommeren i forvejen er pænt meget bagud.