Mange følelser for den sport vi alle elsker.
Af erfaring ved jeg at man bør trække vejret dybt og drikke et koldt glas vand, før fingrene rammer tasterne, og man lader følelserne få frit afløb.
Bøde størrelserne til de to klubber kan diskuteres, men de bør ses uafhængig af hinanden. FCK får deres for det de har gjort, og BIF får deres for det de har gjort, og begge evalueres ud fra alvorlighed og historik.
Før-kamp-march traditionen for udeholdet, kan jeg ikke helt finde ud af om er en god ide. Måske skaber den, en for krigerisk stemning, som fortsætter for små grupper inde på stadion og efter kampen.
Point straf, kollektiv afstraffelse m.m. er ikke at foretrække.
Ang. pointstraf, så kan det ikke være klubbens ansvar hvad enkelt individer laver af kriminalitet. Og som mange andre skriver så skal klubberne selvfølgelig samarbejde på tværs, politi, klubber & andre, og finde løsninger såsom lange karantæner og bøder til individer.
Ang. kollektiv afstraffelse med tomme tribuner. Det er både dårligt for klubbernes økonomi og renomé. Og så til det altafgørende, hvorfor Søren skulle de 1000vis og atter 1000vis af gode fodboldfans straffes for noget som nogle få render og laver.
Fodboldbøller og hooligans kan inddeles i kategorier, initivtagere og medløbere. Tag initivtagerne ud af ligningen, vha lange karantæner, bedre overvågning før, under og efter kampene, bedre visitation osv, så er jeg sikker på vi er kommet meget tættere på målet, “den stemningsfulde respekterende fankultur”.
Den anden dag var jeg på vej på stadion, og foran mig gik grupper af udeholdets fans og hjemmeholdets fans og små-sludrede. Det kunne man engang og det kan vi endnu, og det er sådan det skal være.