Det lyder i artiklen som om, Brøndbys ledelse vil skåne familie tribunen, når deres egne fans går amok og vil ned og tæve udebane afsnittet.
Scott Krase har snakket om muligheden for at flytte udebaneafsnittet i flere podcasts, og det primære fokus her har været at lave en mere sikker opdeling af afsnittene, så de scener som vi så til sidste derby ikke vil kunne lade sig gøre igen. Altså forbedre sikkerheden væsentligt for udebanefansene, men selvfølgelig også for familietribunen og hele vejen rundt om stadion.
Han nævnte også specifikt at en pæn del af de midler, som den kommende aktieemission giver, skal gå til netop at forbedre sikkerheden på og omkring stadion. Det er jo super ærgerligt at vores i forvejen slukne klubkasse skal bruges på den slags, men det kan vi takke vores tosser for.
Man kan sige meget om GFH, men det virker til at de tager problemet med vores hooligans særdeles alvorligt. Det skal de selvfølgelig have stor ros for, for det er desværre et punkt vores ledelse har slækket på igennem alt for mange år. Nu mangler vi så bare lige at se den skærpede retorik og de forskellige løsningsforslag blive omsat til konkrete handlinger, men mon ikke det kommer.