Det var tydeligt at Thomas Frank satte holdet ud fra modstanderen og gik på kompromis med sin vanlige spillestil. Det aggressive høje pres, og den hurtige boldomgang er endnu ikke implementeret, og 4-3-3 systemet lignede i langt højere grad et 4-4-2 system med Pukki liggende ved siden af Wilczek.
Når alt kommer til alt fungerede det dog nogenlunde. Pukki fik bolden mere i enten dybden eller i fødderne hvor han er bedst.
Wilczek var den opspilstadion som man har manglet lidt i Pukki, en ægte Polsk maskine, med den rette mængde aggresivitet.
Forsvaret så til gengæld ikke pragende ud. Austin fik sin skade (formentlig) fordi hans form var ikke tilstedeværende. Han så tungere ud end tung. Agger er heldigvis (efter eget udsagn) kun ramt af en mindre skade og blev sparret for at kunne præstere fremadrettet. Ørnskov så langsom ud som vanligt og Juelsgård satte hver en fod rigtig, selvom han til tider så ud til at mangle lidt fart, uden at blive overmachtet i Hobro. Holst spillede fint, men det er tydeligt at når han bliver spillet i fødderne, mangler han det rette touch. Hans førsteberøring er som en klassisk højre back. Upræcis og gerne en halv meter væk fra sig selv uden at have retning på.
Nørgaard kom ind og fik suget bolden til sig, som Holst mangler det.
Durmisi spillede ikke sin bedste kamp, men vidste igen han har potentialet til at spille langt bedre, med få gode aktioner. Boysen vidste også lovende takter og kan han få en bedre forståelse med Durmisi kan det gå hen og blive rigtig godt.
Boysen skal dog virkelig finde ud af placere sig rigtigt, og de centrale midtbane spillere skal have øje for ham når han er helt blank. Kalle manglede til dette. Kan Boysen skabe plads til Durmisi som Eriksson gjorde det idag til Larsson, og ellers selv trække ud og skabe dybde i banen, bliver han en kæmpe succes.
Eriksson og Larsson var vel det største taktiske indslag fra Thomas Frank. Eriksson som ofte trak ind og blev den ekstra midtbane spiller Pukki ikke var, skabte dynamik, ligesom det skabte plads på ydersiden af ham. Derudover blev Eriksson bedre derinde hvor han kan bruge sin fysik og fighter vilje.
Brøndbys største udfordring bliver nu den defensive midtbane, der forhåbentlig kan blive erstartet at Nørgaard og Phiri. Det centrale forsvar, hvor der stadig er store mangler. Men vigtigst af alt, at man formår at flytte bolden over mere en én spilstation. Spillet går for langsomt når man spiller den nærmeste spiller hver gang.
Banen så, by the way, elendig ud!
Når alt kommer til alt fungerede det dog nogenlunde. Pukki fik bolden mere i enten dybden eller i fødderne hvor han er bedst.
Wilczek var den opspilstadion som man har manglet lidt i Pukki, en ægte Polsk maskine, med den rette mængde aggresivitet.
Forsvaret så til gengæld ikke pragende ud. Austin fik sin skade (formentlig) fordi hans form var ikke tilstedeværende. Han så tungere ud end tung. Agger er heldigvis (efter eget udsagn) kun ramt af en mindre skade og blev sparret for at kunne præstere fremadrettet. Ørnskov så langsom ud som vanligt og Juelsgård satte hver en fod rigtig, selvom han til tider så ud til at mangle lidt fart, uden at blive overmachtet i Hobro. Holst spillede fint, men det er tydeligt at når han bliver spillet i fødderne, mangler han det rette touch. Hans førsteberøring er som en klassisk højre back. Upræcis og gerne en halv meter væk fra sig selv uden at have retning på.
Nørgaard kom ind og fik suget bolden til sig, som Holst mangler det.
Durmisi spillede ikke sin bedste kamp, men vidste igen han har potentialet til at spille langt bedre, med få gode aktioner. Boysen vidste også lovende takter og kan han få en bedre forståelse med Durmisi kan det gå hen og blive rigtig godt.
Boysen skal dog virkelig finde ud af placere sig rigtigt, og de centrale midtbane spillere skal have øje for ham når han er helt blank. Kalle manglede til dette. Kan Boysen skabe plads til Durmisi som Eriksson gjorde det idag til Larsson, og ellers selv trække ud og skabe dybde i banen, bliver han en kæmpe succes.
Eriksson og Larsson var vel det største taktiske indslag fra Thomas Frank. Eriksson som ofte trak ind og blev den ekstra midtbane spiller Pukki ikke var, skabte dynamik, ligesom det skabte plads på ydersiden af ham. Derudover blev Eriksson bedre derinde hvor han kan bruge sin fysik og fighter vilje.
Brøndbys største udfordring bliver nu den defensive midtbane, der forhåbentlig kan blive erstartet at Nørgaard og Phiri. Det centrale forsvar, hvor der stadig er store mangler. Men vigtigst af alt, at man formår at flytte bolden over mere en én spilstation. Spillet går for langsomt når man spiller den nærmeste spiller hver gang.
Banen så, by the way, elendig ud!
Jeg siger jo bare min mening