Snak

Mere indhold efter annoncen
Kære venner.

Vi er igang med en stor debat, som vi måske bør tage et andet sted, end på bold.dk
Hul idet, nu er vi igang.

Vi elsker allesammen at komme på TG og se heltene smadre "kaffe latte" drengene fra B93 etc.
Det som kun få af os ved, er at det er mere end rigtigt svært at få fodboldforretningen Brønshøj boldklub til at hænge sammen.
Det er kun lykkedes, i de seneste år, ved hjælp af rigtig dygtigt arbejde af den siddende bestyrelse, for både Aps og moderklub. Hvis ikke vores moderklub havde været overmåde large, ville det aldrig være realistisk at spille divisionsfodbold, som vi gør nu. Ej heller ville det kunne lykkes, hvis ikke Aps bestyrelsen knoklede en hvis del ud af bukserne, med at få alle enderne til at mødes. Og slet ikke, hvis ikke alle vores fantastiske frivillige brugte deres lørdag, i baren, ved indgangen etc etc.
Jeg kan sige det helt sikkert, idet jeg selv har været en del af bestyrelsen, over flere omgange. Senest er jeg udtrådt af Aps-bestyrelsen ved generalforsamlingen i år.

Carsten Salomonsen, som nu tilbyder sig, er jeg kun bekendt med og kan derfor ikke andet end formode, at det han siger holder vand.
Det Carsten kommer med, er intet mindre end fantastisk. Jeg håber at alle vil lytte til, hvad han har at sige, når/hvis vi kommer dertil, hvor vi skal stemme om hans indflydelse.

En af de ting, som jeg har meget stor respekt for, er at han allerede har holdt møder, med både Drunken Army og Supporterne, for uden alle os, er projektet dødsdømt, før det starter. Fangrupperingerne skal selvfølgelig selv byde ind med deres anbefaling til afstemningen, hvis vi kommer dertil.

I denne tråd foreslår en at der burde laves en legeplads, så forældre kunne tage deres børn med på stadion.
Det er en af de ting, som Salomonsen vil opføre meget hurtigt, så han er allerede nu klar til at investere i os, og vores fremtid.

Jeg er helt enig i at vi ikke skal lave endnu en "onkel Kurt" i dansk fodbold, men det er heller ikke det Carsten Salomonsen vil. Han vil helt sikkert gerne tjene sin investering ind, men som jeg har forstået det, er han primært interesseret i at vi som klub, skal på et højere niveau. Både forretningsmæssigt og fodboldmæssigt...

Iøvrigt er det Carsten som har "skaffet" os både Mads Rønne og Simon Richter, via netværk og stort arbejde.

Foza hvepsene !!!

KUN BB
Dog udgøres en stor del af Brønshøjs tiltrækningskraft måske netop af klubbens besynderlige uforanderlighed, som jeg også elsker. Så det er en balancegang, men vi skal i hvert fald passe på, at der ikke går totalt museum i den.
"besynderlige uforanderlighed" - det er jo poesi :-)

Hvepsebørge, dine idéer om mad fra resten af verden og TG som et sted for Brønshøjs fodboldbørnefamilier er lige i øjet - idéer der dog er lidt svære at finde frem til midt i al din skuffelse over Tingbjergbørgens deroute :-) og jeg er også enig at fraværet af aktiviteter i almindelighed afspejler en form for vintersøvn. Noget, ikke alt, af forklaringen på dette skal nok findes i at det er svært at skaffe frivillige. Jeg håber også der kommer til at ske noget mere, men er sørme nervøs for evt ny ejerkreds eller andet der ligger magten over i andres hænder
Brønshøj Boldklub
@BBfra1979
Kære venner
I lige måde :-)

Kan det gøres mere konkret det du skriver, at
Det Carsten kommer med, er intet mindre end fantastisk.
Samt det der står på BBs hjemmeside, at der skal stemmes om ”Overdragelse af spillerlicens til bestemmende anpartshaver”?

Jeg forstår ikke hvad det faktiske indhold er i det her, og derfor heller ikke hvad det kan komme til at betyde
Brønshøj Boldklub
Gutterne spillede en fantastisk kamp med bevægelse, vilje og fight. Og på tribunen var der fileme gang i den fra start! MASSIVT godt både indenfor og udenfor stregerne! SÅDAN!!!

Men jeg er ikke enig med bold.dk i, at BB ikke havde de store problemer med at slå B93, for gæsterne spillede også godt. Hvis det ikke havde været for Vilfort i målet, kunne de have scoret på én eller flere af deres friløbere, og så var det blevet en helt anden kamp!

Nå, men .... vi vandt en meget lige kamp, hvor vi var lige den tand skarpere, der gjorde forskellen. Og så venter den laaaange vinterpause forude, hvor man kan lune sig med et kig i tabellen, hvis vintermørket går ud over humøret! Aaaah!


Og så er der jo dét med fremtiden i BB. Jeg er også lidt overrasket over, at "Overdragelse af fodboldlicens til ApS med bestemmende Anpartshaver" ikke har skabt mere debat. Uden at jeg ved, hvad det præcist indebærer, lyder det som om divisionslicensen overdrages fra Brønshøj Boldklub til anpartsselskabet, hvor én mand ejer de bestemmende anparter og dermed bestemmer alt.

Hvis dét er rigtigt forstået, kolliderer den plan med lige præcis dét, jeg elsker ved Brønshøj Boldklub og Brønshøj Boldklubs divisionshold - at det er foreningens divisionshold, hvor der løftes i flok af kærlighed til vores alle sammens klub.

Som Doctor Brønshøj siger: "...sådan noget var aldrig sket i sin tid med Leif og Kent og hele lortet..."
@Hvepsebørge med rå løg:
Jeg kan nu godt li´ Hvepsebørgen (foretrækker dog chilivarianten, der river dejligt!) - især når den har fået godt med kul. Der har været gjort forsøg med alternativer uden svinekød, men så vidt jeg husker gik det ret hurtigt over, da det ikke solgte tilstrækkeligt.
Det er rigtigt, at der bor folk fra hele verden lige rundt om hjørnet, men hvis du kigger på tilskuerne til vores kampe, kan det ikke ses. Bortset fra et par håndfulde ungdomsspillere ligner de fleste Hansener og Jensener, og det kan kan måske være én af grundende til, at det nye madinitiativ døde dengang.

Og med hensyn til manglen på initiativer har du helt ret i, at det er en balancegang. En MEGET STOR DEL af charmen ved Brønshøj Boldklubs kampe er netop, at FODBOLDEN er i centrum, og at mange ting er, som de ALTID har været:
Ingen pinligt mindreårige, blåfrosne piger, der viser lår og baller. Ingen optræden med musik eller andet gøgl i pausen. Og intet forsøg på at lave kampene om til et tivoli eller et kræmmermarked. Det drejer sig om fodbold, og jeg har haft mine unger med til kamp fra før de kunne gå, og de har haft det sjovt uden legepladser og underholdning.

Der er respekt for sporten, fairplay og klubbens traditioner, og hvor kan man ellers være heldig at få lov at høre John Mogensen gjalde ud over tribunen inden kampen?

Min kone har tit spurgt, hvorfor man ikke kan få sushi og rosé på stadion som i Lyngby, og jeg kunne godt ønske mig, at Chili-Hvepsebørgen blev et fast indslag.

Men hvis jeg fik lov at ændre én ting skulle det være velkomsten, når det gæstende hold løber på banen. Jeg synes ikke, det hører hjemme i vores klub at buhe.... det er sgu under lavmål og er hverken vores klub eller syngende supportere værdigt.
Som Doctor Brønshøj siger: "...sådan noget var aldrig sket i sin tid med Leif og Kent og hele lortet..."
Meget fedt, at der er een på hvepsenes facebookside, der linker til denne tråd. Ellers risikerer man jo at skrive sine indlæg i al hemmelighed :-) bliv ved med det

Hveps skriver:
Og så er der jo dét med fremtiden i BB. Jeg er også lidt overrasket over, at "Overdragelse af fodboldlicens til ApS med bestemmende Anpartshaver" ikke har skabt mere debat. Uden at jeg ved, hvad det præcist indebærer, lyder det som om divisionslicensen overdrages fra Brønshøj Boldklub til anpartsselskabet, hvor én mand ejer de bestemmende anparter og dermed bestemmer alt
Ok, hvis det er sådan et skrifte i indflydelse vi taler om, så handler det her jo ikke bare om, at der kommer en person ind med indflydelse.

Det betyder også, at han kan aflevere eller sælge sine anparter/BB til en hvilken som helst anden person, dette er helt uden for klubbens kontrol - så det er altså ikke sikkert vi ser Carsten Salomonsen som ejer i fremtiden. Sagt på en anden måde, så bliver der 100% hul igennem til at BB kan bruges på en hvilken som helst måde og med et hvilket som helst formål, kun jungleloven og fantasien sætter grænsen. Jeg kan komme i tænke om følgende triste situationer, observeret fra andre steder i virkeligheden, og det er ikke sikkert det er Carsten Salomonsen, der kommer til at stå for dem, det kan ligeså godt være en tilfældig højest bydende:

1 - BB bliver brugt til helt andre formål end det der foregår omkring banen. F.eks. købes der over en kort periode 58 nye spillere, der efter et kort ophold sendes videre til en superligaklub, for efterfølgende at få et kort ophold i en PL klub og blive solgt til overpris til en kinesisk klub. Så har man hjulpet rige kinesere med at få penge ud af Kina, i sikkerhed fra kinesiske regler, og medvirket til at dokumentere overfor de kinesiske myndigheder, at handlerne skam er gode nok og afspejler reale værdier. Der drypper måske lidt af pengene ned i BB (dog flest til BB ejeren), der kan forlænges med nogle spillere og BB rykker måske op i den forjættede 1 division, det er skide smart, syntes nogen. Og klubben kan ikke gribe ind.

2 - BBs almindelige drift, for så vidt angår kampdagene, fremtræden i medier, markedsføring osv. bliver underlagt en tvivlsom adfærd. F.eks. går de nye ejere ud og laver et samarbejde med Ekstrabladet og et professionelt medie-produktionsselskab, og fortæller, at med ejerskiftet er BB blevet det danske FC St. Pauli. Aggressive sponsorsælgere lyver ved møder, møder som de potentielle samarbejdspartnere ikke præsenteres for som salgsmøder, men i stedet som et ønske om nye samarbejdsformer. Dette eksempel er ikke grebet ud af det blå. Jeg kender til en erhvervsvirksomhed, der var udsat for noget lignende da Fremad Amager, efter at have fået nye ejere, sendte en tidligere fodboldspiller ud for at fortælle om det genfødte Fremad Amager der nu var blevet 1. FC St Pauli, for at præsentere sine pæne hensigter, for efterfølgende, da virksomhedens menige medarbejdere var blevet koblet på sagen, pludselig stillede ikke-aftalte pengemæssige krav. Og i klubben er der ikke nogen der kan gribe ind, magten er væk. Her er links, der viser lidt om hvad der foregik i Fremad Amager:

Fremad A, Danmarks svar på St. Pauli:
https://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/dansk_fodbold/2divisionost/article5060213.ece
Letpåklædte øldamer: https://ekstrabladet.dk/bibliotek/fma/tv-saa-tosset-er-danmarks-taetteste-lokalopgoer/5073633
Ekstra Bladet = Fremad Amager: https://m.youtube.com/watch?v=sEKTkA6hI_U#

3 - Den vilde finansielle satsning og efterfølgende deroute. Den har NielsBB1919 allerede været inde på. Speederen jokkes i bund, der skrives kontrakt med dyrere spillere, der skrives længere kontrakter, alt sammen fordi den nye ejer bare kan skyde penge ind, hvis der bliver brug for det. En skønne dag er det desværre ikke længere fedt for den nye ejer, eller han er helt på røven, han troede jo der aldrig kunne komme en ny finanskrise. Så står BB tilbage med alle talenterne og forpligtelserne, og har ikke penge til at klare driften. Og alle de andre dygtige pengemænd, er heller ikke interesserede, de har jo også deres finanskrise at tænke på - mutters alene tager BB turen ned i konkursserien. Tak for hjælpen.

Når noget er for godt til at være sandt så er det ofte, netop for godt til at være sandt.

Noget andet der falder mig ind er, om klubben allerede er i økonomisk uføre, at den står i en situation, hvor den i realiteten ikke har noget andet valg end kapitalindskud fra investorer? Derfor burde der til generalforsamlingen fremsendes: År til dato 2018 regnskab, år til dato afvigelse til budget, og et revideret budget for helår 2018. Alle disse tal før et investor indskud. Det vil kunne be- eller afkræfte denne grumme mistanke.
Brønshøj Boldklub
Tak for venligheden til ham på bb fb side, der har promoveret mit indlæg. Beklager jeg har ødelagt links ved kopiering eller noget andet, de er nu rettet i mit oprindelige indlæg ovenfor. Hvis man ikke gider læse det igennem, er links også nedenfor. Jeg har lånt dem fra et godt indlæg skrevet af BF1886 (det er ligeledes linket):

Fremad A, Danmarks svar på St. Pauli:
https://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/dansk_fodbold/2divisionost/article5060213.ece

Letpåklædte øldamer:
https://ekstrabladet.dk/bibliotek/fma/tv-saa-tosset-er-danmarks-taetteste-lokalopgoer/5073633

Ekstra Bladet = Fremad Amager:
https://m.youtube.com/watch?v=sEKTkA6hI_U#

BF1886 original indlæg med links:
https://mobil.bold.dk/snak/traad/3796124

Brønshøj Boldklub
@Frakørsel 1:
Takker for links.....
Som Doctor Brønshøj siger: "...sådan noget var aldrig sket i sin tid med Leif og Kent og hele lortet..."
Annonce