Snak

Mere indhold efter annoncen

Brønshøj-profil skifter til Lyngby

tors 12. jun 2014
Lyngby styrker truppen med Jesper Christjansen. Den 26-årige midtbanemand er hentet på fri transfer i Brønshøj og får en toårig kontrakt.

Læs hele nyheden her
Ligner en god signing for vikingerne.
JC har været en stor profil i Tingbjerg, som den hårdtarbejdende, målscorende midtbanemand han er.
1. Klaus Lykke 2. René Henriksen 3. Jan Bjur
Fantastisk! Han vil passe godt ind på den centrale midtbane sammen med Tverskov og Philip - bedømt ud fra de 6-7 Brønshøj-kampe jeg har set de sidste 2 år.
Det er godt at se, at han fik en 2-årig kontrakt. Ikke mere af de der halvårlige kontrakter, tak.
Sweet - det skal nok blive et godt match!
Som antydet i tråden om Jelles afgang i går er det lidt trættende i længden, at Brønshøjs profiler "kun" skifter til andre klubber i 1. division, og at man derfor skal se dem spille for (eller træne!) direkte konkurrenter.

Sådan er spillet dog nu engang, og jeg kan sagtens forstå, at muligheden for fodbold på fuld tid er meget tiltrækkende.

Jeg synes dog, at der begynder at tegne sig et mønster, hvor disse spillere sjældent får taget skridtet videre til superligaen, og jeg begynder derfor at tvivle på den sportslige effekt af et skifte til en fuldtidsklub, når den ikke spiller på højere niveau.

Derfor burde det også være en overvejelse værd at acceptere en ret beskeden løn, hvis det var betingelsen for at få lov at træne (og spille bare lidt) på højere niveau i en af superligaens mindre profilerede klubber. Man kunne jo nøjes med at prøve det af i et halvt eller et helt år til at begynde med...
Brønshøj, selvfølgelig! 1919 siden 1991. Ingen andre.
Det er selvfølgeligt irriterende at se sine spillere smutte til konkurrerende klubber, men det du foreslår med at prøve sig af i superligaklubberne er ofte ikke muligt. Hvis spilleren gerne vil blive i hovedstadsområdet, så er der kun 3 superligaklubber (FCK, BIF og Farum), hvor man enten skal være etableret ligaspiller, eller et stort talent. Hvis man ikke er det, så har man reelt kun Lyngby, Køge, AB og Brønshøj af muligheder i 1. division. Ellers skal man enten ned i rækkerne eller længere væk.
Det er et personligt valg, hvor meget man vil satse på fodbold, og derfor har jeg al respekt for, at nogle spillere prioriterer, studier, familie eller andet højt - og det gælder naturligvis også Jelle, selv om han som skrevet i går har stort potentiale i mine øjne.

Min pointe er, at de spillere, der virkelig vil satse på fodbold, måske bør ofre lidt løn og geografisk bekvemmelighed på kort sigt for at træne og spille med et superligahold, frem for at satse på en længere fuldtidskontrakt i en klub i 1. division, der ikke er oplagt oprykker.
Brønshøj, selvfølgelig! 1919 siden 1991. Ingen andre.
Annonce