Hvor er det deprimerende at der ikke er en eneste der har overvejet den mentale del af Liverpools problemer....og hvis i har, så har i glemt at skrive det...
Spørg jer selv om i har skænket Jota den mindste tanke, når i prøver at forstå hvorfor Liverpool pludselig præsterer langt under normalen....hvor mange af jer kan med hånden på hjertet sige, at i tænker på Jota hver gang Liverpool spiller?
Hvor mange af Liverpools spillere tror i tænker på Jota hver gang de kommer til træning...hver gang de kommer på stadion....når de varmer op....når de spiller...
Kunne man forestille sig, at der indimellem sniger sig en tanke ind, hvor den enkelte spiller synes at fodbold virker lidt ligegyldigt når det stadig kun er få måneder siden at de mistede en god ven...?
Jeg kan ikke være sikker, men det ville virkelig undre mig, hvis ikke Jota´s død er en meget stor del af Liverpools krise...
Det bliver ikke bedre af at pege fingre af træner eller spillere....sorg tager den tid den tager....jeg tror og håber at de stadig taler om ham....det kræver oceaner af omsorg, kærlighed og forståelse på holdet, og for holdet... det tager tid...og ingen ved hvor lang tid... den slags kan og skal ikke forceres.
Holdet og klubben skal nok komme igen....