Haha Quazz Jeg vælger at se ironien og humoren i dit indlæg. Nu er det ikke min opgave at aflive klichéerne men du tror sikkert også, at fordi jeg er fra Albertslund så render jeg rundt med jernrør i lommen. Ligesom jeg er sikker på at alle fra Esbjerg lugter af fisk.
I forhold til mig og mit misbrug vil min statistik gå ind under København, for det var der jeg fik hjælp.
Hvis vi skal holde os til emnet, ludomani. Det som skræmmer mig, er at du kan spille dig fra hus og hjem på din mobil tlf. Lidt ligesom du også kan tage et Quick lån på mobilen. Det er blevet for nemt og hurtigt med den teknologi vi har i dag. Jeg sad i mit eget hjem, gemte mig bag nedrullede gardiner og spillede 1 million+ væk. Ingen skal have ondt af mig og mit liv er for kort til jeg bruger tid på at ærgrer mig og fortryde. Kan godt tænke engang i mellem at de penge kunne jeg have brugt på noget andet. For mig handler det om hvordan jeg lever mit liv i dag og hvordan jeg giver min erfaringer videre til dem der stadigvæk lider. Særligt unge mennesker er i risikozonen for gambling fordi det ganske enkelt er blevet for nemt.