Nu er jeg ikke helt inde i Berlusconis gøren og laden gennem årene i AC Milan, men FFP giver vel mulighed for løbende tilskud til transfers og lønninger i et vist omfang samt evt. gældssanering for en klub. Det tilladte underskud beregnes jo som et gennemsnit over tre år. Der er stadig mulighed for tilskud til kernedriften, som jeg ser det, og er det ikke snarere det, Berlusconi har ydet? Indtægter fra tv, billetter, merchandise, spillersalg og europæiske turneringer må have udgjort en betydelig del af omsætningen i AC Milan.
Problemet med Chelsea, Man City, PSG, Monaco, til dels Malaga samt alle større ukrainske og russiske hold, er jo, at de ud af ingenting kommer til at tops ved at overforbruge i det absurde år efter år efter år - i Frankrig tilsyneladende uden at der er udsigt til, at supplerende indtægter kan tage over de næste mange år, eftersom deltagelse i CHL jo slet ikke kan sammenlignes med disse milliardindsprøjtninger, med mindre man vinder turneringen tre år i træk, hvilket ingen af disse hold er i nærheden af at kunne. Der er intet langsigtet perspektiv. Man forsøger i Lille, og der ser man jo, at klubben må tage nogle slag og nedgangsperioder som følge af overforbrug, herefter justere, og så måske bevæge sig fremad igen på det niveau, det nu kan lade sig gøre i den franske liga. Det er en sund tilgang.
Hovedproblemet er naturligvis de lønninger, der findes i PrL. Det trækker al talentmassen og profilerne ud af fx den franske liga. Lønningerne i midter- og bundklubber i PRL er jo markant større end alle andre steder, hvor det kun er topklubberne, der kan følge med. At så stor en del af omsætningen hældes over i spillerlønninger er desuden økonomisk ustabilt, det har de fattet i Bundesligaen.
Problemet med Chelsea, Man City, PSG, Monaco, til dels Malaga samt alle større ukrainske og russiske hold, er jo, at de ud af ingenting kommer til at tops ved at overforbruge i det absurde år efter år efter år - i Frankrig tilsyneladende uden at der er udsigt til, at supplerende indtægter kan tage over de næste mange år, eftersom deltagelse i CHL jo slet ikke kan sammenlignes med disse milliardindsprøjtninger, med mindre man vinder turneringen tre år i træk, hvilket ingen af disse hold er i nærheden af at kunne. Der er intet langsigtet perspektiv. Man forsøger i Lille, og der ser man jo, at klubben må tage nogle slag og nedgangsperioder som følge af overforbrug, herefter justere, og så måske bevæge sig fremad igen på det niveau, det nu kan lade sig gøre i den franske liga. Det er en sund tilgang.
Hovedproblemet er naturligvis de lønninger, der findes i PrL. Det trækker al talentmassen og profilerne ud af fx den franske liga. Lønningerne i midter- og bundklubber i PRL er jo markant større end alle andre steder, hvor det kun er topklubberne, der kan følge med. At så stor en del af omsætningen hældes over i spillerlønninger er desuden økonomisk ustabilt, det har de fattet i Bundesligaen.
Alles für AaB... eller noget