Mon ikke Wilshere står klar?
Det afhænger lidt af, hvordan rollen ved siden af Xhaka skal spilles. I teorien har Jack jo mange, hvis ikke alle kvaliteterne til at overtage for Cazorla, men problemet med ham, og vel egentlig også med Ramsey, er, at begge har manglet disciplinen, når de har ligget inde på den centrale, da de begge reelt hører til en tand længere fremme på banen. På landsholdet havde han dog en række kampe sidste år, hvor han decideret lå som den defensive mand på midten, og her gjorde han det faktisk fantastisk, så hvis man kunne videreudvikle ham i den rolle, så tror jeg han kunne blive rigtig, rigtig dygtig.