Puha, der er mange ting at tage op!
1) En sejr for fodbolden: Næppe. Det Chelsea spillede i aftes var ikke fodbold - det var rent armeret beton, krydret med en god portion Cech og held. At det så er forståeligt efter at have en mand smidt ud er en anden sag, men det er bestemt ikke en ´sejr for fodbolden´.
2) Barcelona blottede sine svagheder i aftes: på en meget uskøn og nærmest usympatisk måde viste Chelsea - ganske ligesom Inter i 2010 - hvordan Barcelona kan slås. Barcelona, og Guardiola i særpræg er nemlig særdeles lidt kreative, grænsende til det fantasiløse. Deres tikke-takke har nedlagt de fleste hold, men så snart de møder et hold der lader dem gøre det uden at presse videre på går glansen af det. Det vi så i aftes var reelt set jagtdyr der kredsede rundt omkring den omhegning hvor kvæget befinder sig. De prøvede ihærdig at komme igennem, men manglede simpelthen redskaberne til at gøre det. De få gange de kom igennem stod en fremragende Cech, en forsvarsspillers hoved eller stolpen i vejen. Guardiola burde allerede i pausen havde indset hvilken vej pilen pegede, og have ændret sin taktik efter det.
3) Barcelona har brug for en anden målmand: I mine øjne er Valdés skyld i Chelsea vigtige første mål. Jo, det var godt lobbet ind af Ramires, men Valdés kommer tilpas meget på mellemhånd til at det kan lade sig gøre. Det var en svær vinkel for enhver fodboldspiller, og hvis Valdes enten var blevet stående eller havde løbet ud en sekund tidligere, havde Ramires ikke kunne lobbet den så flot som han gjorde. Barcelona består af lutter topspillere, men på målmandsposten er de skræmmende ringe.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi