City ligner atter favoritten til pl.
Svært at sige uden at tage træneren med i betragtningen. Maresca klarede kun lige akkurat skærene med Leicester i Championship, og der var godt nok en del slinger i valsen mens han var træner for Chelsea. Materialet i City passer ham nok noget bedre, men om det er nok til, at han kan holde kadencen hele vejen i mål...
Nå ja, og lige i forhold til Anderson, så bemærk at Rodri er et stort fucking skur af en DM. Anderson er... noget mindre. Det er svært lige at løbe igennem Rodri, lige verfe ham ud af vejen og skabe pladsen til at komme afsted. Det er mindre svært at gøre med Anderson. Hvis Anderson ligefrem skal erstatte Rodri, så tror jeg, at City har skudt forbi mål.
Det er fair at tænke på Anderson som en boldspillende og kontrollerende spiller, der ansvarsmæssigt skal udfylde hullet efter Silva og Bruyne. Det er han rimeligt velegnet til. Men er han lige så god som de var? Bliver han nogensinde lige så god? Så er han til gengæld mere midtbanespiller end de var, men er det nok til at kompensere?