Jeg er i chok. Jeg er målløs.
En ting er at tabe til City. En anden er at tabe på helt elementære fejl.
City kommer foran, fordi Alonso åbner en motorvej, da han forlader sit område. Hvorfor? Det andet mål er godt banket ind af Agüero, men igen igen ser vi at Jorginho ikke har fysikken. Fint nok. Men så lav dog et frispark, så manden ikke kan sparke problemfrit på mål. Det tredje mål er en foræring af en tidligere Everton-spiller, Ross Barkley, der gerne lige ville sikre, at et comeback var umuligt (surprise). De resterende mål var blot et produkt af den manglende fightervilje og tro på tingene.
Det er alt for nemt at give Sarri hele skylden. Jovist, har Sarri sine favoritter på holdet, hvorfor start-11´eren stort set giver sig selv. Spillernes ringe præstationer har ingen konsekvenser. Derfor kan spillerne muligvis have svært ved at motivere sig, hvis deres præstationer ikke har konsekvenser. Men når det er sagt, så er det altså i den grad også spillerne, der har en stor del af ansvaret. Nu har man forsøgt med Mourinho, Conte og Sarri, men det virker som om, at når spillerne ønsker en trænerfyring, så underpræsterer de ganske enkelt.
Holdet mangler også en eller flere ledere både på og uden for banen. Ingen går forrest i modgang. Alle slår blot ud med armene.
Sarri ligner dog en færdig mand. Det kunne man også se efter slutfløjtet, hvor han gik ned uden at give Pep hånden. Zola kom hurtigt over til Pep, der efter at have talt kortvarigt med Zola stivnede i sit blik. Uanset hvad skal man dog stadig give hånd efter kampen.
Chelsea FC