Redigeretman 16. sep 2024
Mange folk taler med farvet hjerte og ikke hjernen når de udtaler sig om hvad City som minimum skal have som straf.
Deres største sponsorat ETIHAD, blev mig bekendt godkendt eller rettere sagt, så afviste CAS, at der var gjort noget ulovligt der.
Der har derudover været sager, som blev afvist pga forældelsesfrist og dem må vi se om der så er kød nok på.
Hvis City kan dokumentere pengestrømmen til Mancini og Yayas agent, så begynder meget af det at smuldre, da mange af de 130 anklager er bundet op på de samme sager.
Ud fra det der har set dagens lys, så er det idioti at tale om hvilken dom der skal gives. Ingen ved hvad City eller anklager vil fremvise af beviser.
Jeg gætter på at City langt fra bliver kendt skyldige i størstedelen. Jeg tror de er kloge og havde set skriften på væggen og derfor venter med at fremlægge alt dokumentation og alle beviser indtil sagen kører. På den måde vil de stå stærkt, hvis de nemt kan skyde flere af sagerne i sænk.
De har bedyret deres uskyld og de mener nok at det er andre der må bevise deres skyld fremfor omvendt.
Jeg tænker at City har fundet en smart måde at omgå reglerne på ligesom Chelsea. Fx ved at Mancini fik et konsulentjob i Abu Dhabi og derved fik løn derfra. Det er meget svært at kontrollere hvad folk laver for de penge de modtager i bi-job ved siden af fodbolden.
I disse tilfælde skal man så bevise at Mancini ikke havde et reelt job ved siden af jobbet som Manager.
Jeg tror at man vil kunne finde mange sager, hvor folk er aflønnet på anden vis gennem 3. Part. Se bare i Farum hvor Brixtofte aflønnede spillere via jobtitler i kommunen, selvom de reelt bare var fodboldspillere. Det skærer i mit hjerte at City skal nævnes i samme sætning, som den svindlerklub ;)
Skal jeg komme med et gæt, uden at vide noget som helst andet end pøblen herinde, så spår jeg at City bliver dømt for, i nogle sæsoner, ikke at kunne dokumentere at alle sponsorindtægter var lovlige. Det vil betyde en pointstraf og den straf anker de. De bliver frikendt i størsteparten fordi de kan modbevise det og fordi der ikke findes beviser for at de har brudt reglerne.