Mest af alt er jeg glad på Højlunds vegne. Han havde åbenlyst en hård tid i Manchester, hvor han blev gjort uforholdsmæssigt meget til syndebuk i sin hjerteklub, hvor stort set ingen spillere excellerede. Han bevarede sin ukuelige arbejdsiver, selvom både presse og ofte også holdkammerater ihærdigt forsøgte at gøre det svært for ham. Nu er han erstattet af Sesko, som, på trods af at være en mere færdig spiller end Højlund var ved sin ankomst i Manchester, bidrager med markant mindre, end Højlund gjorde, navnligt i sin første sæson. Rasmus Højlund har fortjent den succes og de roser, som nu kommer hans vej.