Måske indlysende for nogle - men tilsyneladende ikke for alle:
Der blandes lidt forskellige udgifter sammen i denne artikel og tråd.
Man kan vælge at se på "samlede omkostninger", "Samlede lønomkostninger", "Samlede lønomkostninger til spillertrup" (inkl. trænere) el. dele sidstnævnte op i "lønomkostninger til spillertrup" og "afskrivninger på transferrettigheder".
Hvis man ser på samlede lønomkostninger er det rimelig nemt at slå disse op i klubbernes regnskaber. Her har Steen Houmann lavet et udmærket arbejde - bl.a.:
En "økonomisk karakterbog" for hele Superligaen på:
https://steenhouman.com/2020/07/27/fodbold-klubbernes-oekonomiske-karakterbog-2019/Samt on 20-årig oversigt på:
https://steenhouman.com/2020/05/31/dansk-fodbold-hvem-har-foerertroejen-paa-oekonomisk-de-seneste-20-aar/En gennemgang af gennemsnitslønninger i hele Superligaen:
https://steenhouman.com/2020/03/02/hvad-er-gennemsnitsloennen-i-fodbold-i-de-danske-topklubber/Fordelen ved at tage de totale lønomkostninger er at det er nemt at sammenligne præcist og, at alla ansatte i en superligaklub i princippet arbejder på at skaffe de bedst mulige sportslige resultater, hvorfor det giver mening at sammenligne de totale lønomkostninger som udtryk for et styrkeforhold. At nogle så ikke forvalter økonomien særlig godt er en anden sag, men det giver et udtryk for klubbernes forudsætninger.
Når CV taler om lønninger og afskrivninger bliver det lidt mere kompliceret og sværere at måle idet ikke alle klubber offentliggør dette, el. opgør det på forskellige måder.
Tipsbladet laver en halvårlig oversigt, med et vist element af skøn, i samarbejde med en sportsøkonom og et revisionsselskab. Her opgør man totale lønomkostninger til spillertrup og trænere inkl. bonuser samt afskrivning på transfers. Afskrivning foregår på den måde, at man tager transferen og fordeler ud på kontraktlængden og dividerer med antal år. Har en spiller eksempelvis en løn på 1,2 mio., en 4-årig kontrakt og en indkøbspris på 10 mio. vil spilleren altså belaste spillerbudgettet årligt med 1,2 mio + 10 mio/4= 3,7 mio. + bonusser. En sign-on fee fordeles også udover kontraktperioden.
Tipsbladets tal som EB læner sig op ad ser således ud for de seneste år (beklager, at det ikke kan opstilles overskueligt på bold.dk)
Klub Jan 20 Sep 19 Feb 19 17/18 16/17
FCK 165 160 135 127 117
FCM 105 95 83 72 67
BIF 85 95 85 75 76
AaB 40 38 38 32 30
AGF 39 44 41 41 40
OB 38 36 32 31 30
FCN 35 34 30 27 29
EFB 29 25 23 - 33
RFC 28 28 26 29 28
SJE 28 25 23 20 19
ACH 23 25 22 12 11
LYN 18 15 -
SIF 17 15 - 19 16
HOB 14 15 14 13 -
CV opdeler så Tipsbladets tal i hhv. lønninger og afskrivning på transfers og kommer her frem til at AGF måske kan ligge nogenlunde lige med BIF i år på lønninger, men at BIF har en højere afskrivning på transfers (transferomkostninger) end AGF. Dette skyldes at BIF stadig har en del dyrt indkøbte spillere løbende rundt hvor man afskriver på transfers men, at lønningerne ikke længere er så høje. Når CV kun "vurderer" at det måske kan komme på tale skyldes det, at tallene er behæftet med en vis usikkerhed og der altså kun er tale om et estimat fra CV´s side. Derudover vil han formentlig gerne sælge historien om et økonomisk forsvarligt BIF.
Formentlig indlysende for en del, men en del kommentarer ser ud til ikke lige at have fanget den.
Iøvrigt imponerende hvis BIF virkelig har kunnet nedbringe lønudgifter så kraftigt, men bekymrende så mange penge man har smidt ud på transfers.
Der er iøvrigt en lang række andre forudsætninger der bør tages med i ovenstående. Eksempelvis har FCN et meget lavt budget fordi man bruger få penge på transfers og istedet henter unge spillere op fra egne akademier til en lav løn. I stedet har FCN væsentlig større udgifter end alle andre til akademierne, som ikke regnes med ovenstående.
FCK spiller flere turneringer hvilket belaster truppen mere, hvorfor man ikke bare direkte kan regne spillerbudget = sportslig styrke etc.
Med i spillerbudgetterne bør så også medregnes at BIF f.eks. kun har 22 spillere i 1. holdstruppen, mens FCM har 35 etc.