Pyha, for en kamp. En række ting, springer i øjnene: Klassiske, primitive engelske attituder lige fra buh-råb under nationalmelodien til McGuires 5 minutter lange hovedrysten efter sit svinske albuesmask på Kjær, der førte til hans gule kort. Føj.
Braithwaite var en dyr, dyr spiller for os i kampen. Hans tilstedeværelse alene gjorde det næsten umuligt at holde fast i bolden. Fint nok at hente inspiration hos Messi, men Braithwaite tror, at han ER Messi med at hav af "finurlige tricks", der førte til lige så mange boldtab ofte i farlige områder på banen. Og det er ikke første kamp, det er set.
Mæhle valgte den HELT forkerte kamp at stemple ud i. Hvor var hans drive og selvtillid?
Hjulmand med nogle ukarakteristiske, sære dispositioner. Lur mig, om ikke det er sidste gang, at han hæmningsløst bruger af samtlige udskiftninger.
Vi kæmpede, men vi spillede ikke en god kamp og evnede ikke at få ret meget etableret spil. Det var vi selv skyld i.
Det er lidt pudsigt at den engelske machomentalitet i relation til deres fodboldspillere kan rumme Kane og Stirling. Stirling divede totalt ved straffesparket, og Kane divede bare hele tiden.
Pickford nærmest komisk ringe.
Danskerne så hurtigt trætte ud - sikkert efter heden i Baku. Det kunne englænderne så lukrere på, og det gjorde de. Men jeg bliver decideret chokeret, hvis ikke de får en røvfuld af Italien, der er i en helt, helt anden liga end dem selv.
Men alt i alt naturligvis et aldeles fremragende EM for Danmark - fremtiden ser virkelig lovende ud :)