Enig med BoIS. Det må ikke blive kutyme, at agenter til spillere med dobbelt statsborgerskab kan presse en landsholdsudtagelse igennem. Det er et voldsomt skråplan at udtage spillere udelukkende for at låse dem, og det er decideret respektløst overfor andre spillere, som måske har fortjent en udtagelse mindst ligeså eller mere, hvis man på den måde kan presse det igennem. Bliver Dorgu så god, som han tegner til, så behøver han jo sådan set ikke være bekymret ift. at komme på hverken det danske eller nigerianske landshold på sigt. Derfor bør han bare vælge det landshold, som han synes er det rigtige for ham.
Spørgsmålet om Dorgu så er god nok på nuværende tidspunkt, det synes jeg er et helt andet. Uden at have set ret meget med ham tænker jeg alligevel, at han nok er mindst ligeså god som Stryger, som lige er blevet efterudtaget. Men som Hjulmand siger, så er det måske ikke lige tidspunktet at kaste unge debutanter i ilden, til de to vigtigste landskampe og med mest pres i meget lang tid - især når landsholdet er så presset, som det er pt.