@SotD
Jeg kunne godt tænke mig at se de sidste tre kampe gennem dine øjne. Du evner at ignorere alt relevant fra modstandernes side og holder dig til "data" og et flot holdkort.
Substansen i det jeg skriver fiser tilsyneladende henover hovedet på dig. Du har i hvert fald fejlfortolket i alvorlig grad. Det er ikke mig der bruger krudt på holdkort osv., jeg forholder mig til at der opfindes scenarier, og at vi ikke fortjener at kvalificere os, på baggrund af kampene. Men eftersom vi jo faktisk HAR været bedst i alle kampe, så må de øvrige jo fortjene det i endnu mindre grad.
Det er fint nok at Danmark scorer 2 mål, men ligegyldigt at Kazakstan scorer tre, for vi var jo bedst på banen.
Nu opfinder du jo bare ting, jeg aldrig har sagt. Selvfølgelig er det ikke ligegyldigt. Men ligesom det ikke er ligegyldigt at vi tabte til Kazakhstan, så er det jo heller ikke ligegyldigt at vi faktisk vandt over Finland og Nordirland - fortjent.
Det er altså Kazakstan, et hold som Usbekistan og Aserbajdsjan og Emiraterne slog komfortabelt. Men vi havde bolden mest så..
Vi havde ikke bare bolden mest, vi spillede dem ud af brættet i tæt på 70 minutter, og burde som minimum have ført med 3, nok også 4, da vi kollapsede. Så i ligeså høj grad som jeg skal indrette mig efter de negative aspekter, så kræver det jo at du anerkender de positive for at man kan have en nuancere debat.
Vi slår Nord Irland efter 5 minutters VAR der afgør kampen til vores fordel.
Vi vandt fordi deres mål korrekt blev annulleret for offside.
1-1 havde i din optik nok været fint nok også, for vi havde jo det bedste holdkort.
Selvfølgelig havde det ikke været "fint nok", det har jeg aldrig indikeret, men faktum er jo at det havde været ufortjent målt på spil og chancer. Og over tid vil de hold der skaber flest og størst chancer jo vinde. Men derfor er det da uhensigtsmæssigt at vi ikke vinder med 2, eller at vi lukker hold ind i kampen selv efter de er lukket og slukket.
Var det i 86 minut at kampen mod Finland blev lukket?
82. minut. Men er det væsentligt? En kamp varer jo 90+ det løse. Ellers kan jeg jo vende den om og spørge hvad resultater var af Kazakhstan-kampen på selvsamme tidspunkt.
Vi har lukket 5 mål ind i 4 kampe mod miniputter.
Finland er ikke en miniput. Det er Australien i øvrigt heller ikke. Dårligere end os, bevares, men miniputter? Grow up.
Vi har scoret 7 mål i 4 kampe mod 4 miniputter. Vi har tabt to og var kæmpe tæt på en uafgjort med en tredje af de fire miniputter. Og du er tilfreds med at Danmark med nød hutler sig forbi de miniputter?
Hvor har jeg skrevet om tilfredshed? Din evne til at tolke og motivgranske er eklatant elendig.
Danmark var blandt de bedste hold i verden
Det har vi simpelthen aldrig været. I hvert fald ikke på denne side af årtusindeskiftet. Men det er rigtigt at vi tidligere under Hjulmand har leveret på et niveau hvor vi er blevet talt op til subtoppen.
nu er det fint hvis vi spiller lige op med hold som Australien, Kazakstan, Finland og Nord Irland.
Igen, du digter.
Du har sgu ikke ret store krav til det Danske landshold.
Næ, det har jeg nok i virkeligheden ikke. Ikke urimelige i hvert fald. Selvfølgelig er det skuffende at vi ikke vinder 2-0 i går, men kun 1-0, eller at vi ikke vinder 2-0 over Finland med det sidste mål scoret efter en time i stedet for til sidst, og det er en decideret katastrofe at vi kollapser mod Kazakhstan, ligesom 2. halvleg mod Australien var et studie i elendighed.
Men man skal være decideret blind hvis man kun får øje på de negative ting. Men der må også være en større blindhed til stede, når man ser hvor mange ting du læser ud af mine indlæg som ikke eksisterer.
Silkeborg IF
