Var egentlig rimelig optimistisk da Hjulmand blev præsenteret som ny landstræner. Der var et håb om en ny mere offensiv tilgang til tingene, hurtigere spil med bolden og gerne krydret med nogle individuelle perler. Den første tid så meget lovende ud og selve VM kvalen gik jo stort set også fantastisk. Efter VMs maveplasker er der desværre bare ingen tegn på forbedringer, snarere tværtimod. Dette minder mig om Hjulmands sidste tid i Mainz hvor man efter at have vundet 1 ud af de sidste 13 kampe valgte at ophæve kontrakten med ham. Dette er nogle af ordene som managing director Christian Heidel havde at sige dengang:
Hjulmand was "a football expert who without doubt can develop teams" but the club had new priorities in the relegation battle.
"For our sporting survival, we need along with tactical discipline great passion, fighting spirit, aggressiveness and consistency," Heidel said.
Det er på ingen måde min mening at nedgøre Hjulmand med dette indlæg. Jeg prøver blot at illustrere, at det spillemæssige problem har været der før med at få sine spillere til at spille det spil han gerne vil have. Altså, han udtaler at han godt vil spille underholdende fodbold, men det kommer desværre bare ikke til udtryk på banen. Så måske forstår spillerne ikke hans taktik og planer, spillerne er ikke gode nok, eller det er træneren der måske ikke er god nok. Eller lidt af det hele.
Summa summarum. Synes desværre det ser ud til at der ikke er blevet rettet op på skuden og med de seneste to testkampe in mente er der heller ikke nogegt der tyder på, at der er planer om at gøre det. Derfor må det være tid til, at der er en anden som får tjansen efter EM. Ser gerne Bo Svenson som ny landstræner.