Verden er blevet blødere og folk generelt er blevet en hel del mere nærtagende, og derfor træder danske trænere for alvor frem som dygtige ledere. I Danmark har der altid været fokus på det enkelte menneske, som der også antydes i artiklen, hvor man i udlandet har været mere hårde, måske fordi man har en langt større talentmasse at vælge fra, så det betyder mindre at nogle ryger i svinget, fordi de ikke kan klare mosten.
Det er i hvert fald min teori at det er derfor at danske trænere, ledere og spillere er kommet i høj kurs.
Med landsholdet har vi i årevis bokset over egen vægtklasse, FCK har gjort det i Europa og i FCN, FCM og FCK har vi også vist at vi kan være med på højeste hylde, når det gælder talentudvikling, så vi har en meget stor ekspertise med at få det bedste ud af potentialet.
Nu har man efterhånden set gentagne eksempler på at den gamle stil med kæft, trit og retning bliver mødt af meget modstand. Fx med spilleroprøret i Esbjerg, eller en spiller som Mæhle, der udtalte at han ikke kunne spille under Gasperini fordi han var for hård.
Det er i hvert fald min teori at det er derfor at danske trænere, ledere og spillere er kommet i høj kurs.
Med landsholdet har vi i årevis bokset over egen vægtklasse, FCK har gjort det i Europa og i FCN, FCM og FCK har vi også vist at vi kan være med på højeste hylde, når det gælder talentudvikling, så vi har en meget stor ekspertise med at få det bedste ud af potentialet.
Nu har man efterhånden set gentagne eksempler på at den gamle stil med kæft, trit og retning bliver mødt af meget modstand. Fx med spilleroprøret i Esbjerg, eller en spiller som Mæhle, der udtalte at han ikke kunne spille under Gasperini fordi han var for hård.