Redigerettirs 4. nov 2008
Det kunne jo være i forbindelse med dette:
David ignorerer Arek-angreb
28. oktober 2007 04:00 Af LEIF RASMUSSEN
- Jeg er lige præcis typen, der ikke lader mig gå på af en kritik, som den Onyszko kom med, siger David Nielsen
FODBOLD: Mens Arek Onyszko for tre en halv uge siden stod i Fionia Parks presserum og rasede over både OB-angribernes manglende formåen og ledelsens ditto, så lå angriberen David Nielsen på hospitalet med, hvad der lignede en alvorlig skade i nakken efter et sammenstød med en tjekke.
Netop David Nielsen havde den polske målmand i kikkerten i sin kritik, selv om vendelboen forlod stadion i en ambulance allerede inden pausen.
- Jeg følte mig overhovedet ikke ramt af Areks kritik. Jeg lå på hospitalet. Hvis jeg havde været frisk, så kan det da godt være, at jeg havde konfronteret ham med det, siger David Nielsen til Stiftstidende.
Det er Areks behov
- Hvis nogen har behov for at sige sådan noget om holdkammeraterne til træning eller til pressen, så er det fint med mig. Jeg har været med i så mange år, at lige præcis mig rører det ikke. Det er helt fint, hvis Arek synes, at jeg skal yde noget mere, og det kan jeg jo så også forlange af ham, tilføjer David Nielsen.
- Jeg kunne også selv tidligere finde på at sige nogle ting, men jeg kan ikke drømme om at sige sådan noget i pressen nu. Hvis Arek har behov, så er det fint. Jeg spekulerer ikke på det, og det giver intet skår i forholdet til ham til træning, tilføjer den 30-årige nordjyde, der ikke har brug for en undskyldning fra polakken.
- Altså, vi havde lige tabt en straffesparkskonkurrence mod Sparta Prag, og pressen elsker jo den slags historier, som er lidt kontroversielle. Måske burde man indføre regler ligesom i american football, hvor aktørerne ikke må tale med pressen efter kampen, før der er gået en halv time. Jeg har selv tidligere været lidt hurtigt ude med nogle bemærkninger efter en kamp.
- I de fleste kampe går bølgerne højt, og jeg har engang smadret en dør i Århus, men hele den debat, som Arek startede, vil jeg slå en streg over. Vi klarer det fint, og ligger, hvor vi skal i ligaen, og vi har en udmærket trup og et godt hold, tilføjer David Nielsen.
Zebraen kan ikke slippe for sine striber. Jeg bære mine med stolthed
Liverpool's number nine:
http://www.youtube.com/watch?v=cpV0ygkmhP4&feature=related