At han ikke skulle blive glad, irriteret eller skuffet når holdene taber og vinder lyder usandsynligt for en normal person.
Mon ikke det er her at møgdyret ligger begravet?
Altså at vi ikke har at gøre med en helt normal person.
Når det er sagt så er det næppe tilfældet at han ikke har nogen aktie i det overhovedet, han har jo et eller andet tilhørsforhold til Bayern, så det betyder givetvis et eller andet for ham om de vinder eller ej.
Og der er jo et ret stort spektrum i den grad af holden med et hold kan have af betydning, og KIS repræsentere så den minimale invistering af følelser, hvor fodbold er at sammenligne med en TV serie eller noget i den stil, hvor man nok holder af/med hovedpersonen men ikke har alle sin identitet forankret, eller massive følelsmæssige reaktioner på det. (#NeverForgetTheRedWedding)
I den ekstreme anden ende kan vi tage et sygeligt tilfælde af fanatisme:
I Istanbul (Konstantinopel) dengang det var centrum for det (Øst)Romerske rige var det ikke unormalt at tilhængere af de Blå(*) og de Grønne(**) gik til stålet på en måde der var noget voldsomere end de mest raterderede hooligans, i starten af det sjete århundrede var der eksempelvis et overfald fortaget af tilhængere af de grønne, på tilhænger af de blå der kostede omkring 3.000 af de blå livet.
Det er sådan set et alene et spørgsmål om grænsen for hvor meget man lige vælger at invistere af følelser og hvor meget man hænger sin identitet op på det, for grundlæggende har manden jo ret i at de spillere der løber rundt på banen og sparke til bolden, og udfaldet af kampen er noget der (for næsten alle fans) ikke har nogen som helst anden indvirkning på ens liv end det man selv tillader det at have.
Det er selvfølgelig ikke tilfældet at folk er oppe på et niveau der på nogen måde kan sammenlignes med det romerske vandvid, men der er mange elementer herfra som bliver dyrket, særligt når der er tale om rivaliserende hold.
Jeg holder selv med FCK der som ærkerival har Brøndby - uden der i øvrigt findes noget som helst grundlag der lægger ud over at de to klubber er tæt på hinanden.
Der er ingen hverken politisk eller relgiøs sektisme, eller en eller anden dyster hendelse i fortiden som har dannet grobund, man har bare besluttet at man hader hinanden.
Det er et had som bliver dyrket i forskellig grad, ikke blot blandt klubbernes tilhængere, men også i klubberne selv.
I omklædningsrummet til Brøndbys ungdomshold hænger der f.eks. et banner med påskriften
FC Blod På Trøjen, noget der henviser til en populær sang blandt Brøndbys tilhængere om at tæve FCK tilhængere til blods.
Og når jeg er i Parken synger jeg da også sanges hvis tekstindhold har passager der dehumanisere Brøndbytilhængere.
Der er altså ret meget der hænger på at man afviser den fanatisme man selv giver udtryk for, og man skal ikke være bleg for at ret meget af fodboldrivaliseringen indeholde en høj grad af retorisk vold om ikke andet.
Og selvom jeg tilstræber at lægge den slags fra mig, og agere objektivt når jeg skriver på bold så er det da noget jeg i en eller anden grad bære med mig, jeg lader mig f.eks. gå meget mere på når nogen skriver noget dumt eller grimt om FCK (eller Leeds, Juve og Barca.), end når folk skriver det samme om et hold jeg ikke kan lide, eller ikke har nogen særlig indstilling for eller imod.
Og jeg kan sådan set godt forstå at der er nogen der ser på en voksen mand stå og synge om at modstandertilhængere skal have tæsk, tænker at det ikke er helt igennem fornuftig måde at agere på, særligt med tanke på at der jo i fodboldens verden er en helvedes masse episoder hvor tilhængere ikke lader det blive ved orderne.
* Oprindeligt to forskellige hold, det var en fusion af de Blå og de Hvide.
** Ligeledes en fusion af to hold, de Grønne henholdsvis de Røde.
#ImodModerneStridsvognVædeløb