Det er jo ret beset ikke Riemers skyld, at han bliver tilbudt jobbet, og så tilmed en forlængelse, hvilket han jo ikke siger nej til. Men det virker simpelthen som en for stor mundfuld umiddelbart. Man kan som udenforstående i hvert fald godt sidde lidt med følelsen af, at det her virker skrøbeligt. Skrøbelige beslutninger, taget på et skrøbeligt grundlag af personer, hvis kvalifikationer og talent/match for den post de bestrider også bedst betegnes som skrøbeligt. Og her er det selvfølgelig Peter Møller det hele ligesom peger på. Han virker simpelthen fejlcastet. Det har han gjort siden han kom til. Og han har ligesom Riemer heller ikke hyret sig selv. Det er der andre der har gjort, så i det lys kan man heller ikke kritisere manden for at sige ja til jobbet. Det virker bare som et dårligt match. For alle parter.
Skal det være en dansk landstræner, vil Kent Nielsen være oplagt, der er sikkert andre udmærkede kandidater med dansk pas. Men for mig at se, er han øverst blandt de realistiske, hvis han vil. Så er der et hav af udenlandske muligheder, og det bliver for uoverskueligt at kommentere på. Men egentlig synes jeg det vigtigste er at kigge på en afløser for Peter Møller først og fremmest. Det virker ikke til at være den rigtige pind for ham.
Glad for sportsmanship og sportsånd.