Snak

Mere indhold efter annoncen
Nu kan den nye chef jo ikke gøre meget ved spillernes evner, og derved pludselig gøre landsholdet sportsligt bedre.

Det er et langt sejt træk, hvis der skal skabes resultater gennem ændring i talentskole etc.
Det handler for nuværende om at få interessen eller folkeligheden for landsholdet tilbage.

Billigere billetpriser er en start, man kunne måske endda overveje at kontakte landets fanklubber med en bøn om at bringe stemning til Parken også.
@ Adriaanse:
fodboldproduktet har mangler fra top til bund. Forkerte chefer, trænere, talentudviklingsidéer o.s.v., o.s.v.


Er det virkelig holdningen?
Er Jess Thorup den forkerte U21-træner, for eksempel? Er Bent Christensen den forkerte for U19?
Er talentudviklingen skæv? Er der ikke mange talenter på vej?
Jeg undres.

Måske går kritikken på de sædvanlige automatofre Morten Olsen og Lars Behrendt med følge, men det er for nemt.
Der er ny direktør og snart ny talsmand, og Morten Olsen forlængede, fordi der ikke er nogen, der er bedre end ham. Det er svært at kritisere.
Boldklubben FREM - Ægte København! 138 års arbejderkamp.
Man kan trække hesten til truget, men ikke tvinge den til at drikke.

Landsholdet bliver ikke mere folkeligt end summen af folkelighed hos spillerne. Det kan fjollede reklamespots med spillerne, live transmission fra omklædningsrummet eller autografskrivning til poderne - eller hvad planen end bliver - ikke ændre på. 80´erne og til dels 90´erne kommer ikke tilbage.

Landsholdsspillerne kommer mestendels fra udenlandske klubber, hvor de er afskåret fra resten af omverden til dagligt, får KASSEN for det, og nærmest er deres egne små firmaer (sådan lidt sat på spidsen).

De store klubber i dag er mere underholdnings-industrier med hele verden som potentielt marked, hvor nationalitet på holdet er en udvisket ting ift. klubbernes globale brand. De tilskuere og tilhængere med lokal forankring forsvinder mere og mere fra scenen til fordel for det globale marked via rekord tv-aftaler, trænings/markedsførings-ture til asien osv.

Er ovenstående news of the week? Absolut ikke, men når så Christian Eriksen (eller andre) kommer hjem får at spille landskamp, så skal han til at forholde sig til at være danskeren Christian, der skal nå ud til kakkelbordene med et glimt i øjet, og dyb forståelse for hvordan en million seere, der kun ser fodbold når der er landskampe, opfatter tingenes tilstand. For en knægt der næppe har prøvet eller set meget andet end træningskegler og styrketræningsrum, er det et umuligt match up.

@ BF1886

Ja, det er holdningen.

DBU var og er en pilrådden, sammenspist og ret inkompetent organisation, med dårlige resultater - økonomisk og sportsligt. Og at man nu også åbenlyst beriger sig selv/hinanden, på trods af elendige præstationer (Allan Hansen), er på mange måder forventeligt. Og som nævnt, så nyder også DBU godt af den mangel på reel ekstern kontrol, der findes i mange sammenhænge herhjemme.

Og bl.a de nævnte forhold på personalesiden og omkring talentudviklingen, som du fremhæver, er yderst kritisable.

Jeg har selv argumenteret for dette i mange tråde på bold, herunder bl.a: "bold.snak: "Fjolserne i DBU slår til igen - tråden" og andre DBU-/landsholdsrelaterede tråde på bold, hvis det skulle have din interesse.)

Jeg skal skynde mig at tilføje, at Bretton-Meyer jo er så ny, at han dårligt kan bebrejdes tidligere resultater og dårligdomme. Og han vil muligvis endda det bedste for DBU og dansk fodbold. Men målt ud fra det han siger og det han sætter i gang, så må man allerede nu konkludere, at han kan stille sig op i rækken af udefrakomne til fodboldindustrien, der ikke ser ud til helt at vide, om bolden er rund eller firkantet, sådan i overført betydning.

Vh.

Adriaanse
Jeg vil i første omgang bare se nogle spillere, der synes det er fedt at spille på landsholdet, og at det er fedt at vinde. Da Bendtner pandede 2-1 ind mod Italien og smed trøjen i eufori, glemte jeg lige for et kort øjeblik hans eskapader uden for banen, for hvor er det fedt at se en spiller være ligeså ekstatisk over en føring i sådan en vigtig kamp, som man selv var.

Jeg synes generelt ikke, at spillerne har problemer med at glædes over succes i kval-kampe, men man skal vel ikke tage for givet, at det ikke kan ændre sig en dag.

Og så lige et par ord om anføreren: Jeg kan ikke finde ud af, om han er arrogant, genert eller bare clueless Bjarne Riis-style foran et kamera for han er sandt for dyden ikke noget retorisk orakel.

Hans evindelige Øhh-ja-starten-var-ikke-så-god-men-vi-vandt-til-sidst-så-det-er-jo-fint er bare så kedeligt og antifolkeligt at det gør ondt.

W. Kvist ville have sagt: Vi får en dårlig start, da vi ikke formår at.....men vi kommer bedre med efter en halv time hvor vendepunktet bliver....og anden i halvleg gør vi.....rigtigt, så vi opnår styring med kampen, de var dog lige før det blev for spændende i overtiden, men drengene fighter den hjem til sidst!
Og bl.a de nævnte forhold på personalesiden og omkring talentudviklingen, som du fremhæver, er yderst kritisable.


Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at se, at der er grund til at kritisere, at DBU har indført en rød tråd i talentudviklingen efter belgisk forbillede, og at de har ansat de landstrænere på ungdomssiden, som de har. Men der må jo så have været bedre kandidater, der er blevet forbigået.

At Allan Hansen får et gyldent håndtryk er håbløst, ligesom det er håbløst i alle andre tilfælde, hvor topfigurer bliver belønnet for at have lavet noget lort (regnskabsmæssigt). Men Allan Hansen er ude, Jim Stjerne Hansen er ude, Lars Behrendt er ude. Er det skidt? DBU er ikke de samme idag som igår.
Direktøren har givetvis ikke indgående forstand på fodbold, men det er så også derfor, han er ansat som direktør og ikke som landstræner. Direktøren skal genere et overskud på bundlinien og styre medarbejderne i organisationen, Det gør Bretton-Meyer bl.a. ved at skille sig af med det mest ufolkelige element overhovedet (Behrendt) og ved at åbne for fansenes holdninger til landsholdet. Det kan jeg ikke se ret meget negativt i.
Boldklubben FREM - Ægte København! 138 års arbejderkamp.
@Adriaanse

Jeg skal - for en gangs skyld - afholde mig fra at kommentere for meget på dine (igen) hovedløse indlæg. For som jeg ser det, præsterer du endnu en gang at sparke blindt til højre og venstre, og det er egentlig lidt trættende.

Jeg kunne bare godt tænke mig at vide, hvad du ville gøre, hvem du ville ansætte (trænere såvel som ledere) osv.?
Udlandsdansker med hjertet hos OB & Tottenham. Og stærkt fascineret af tysk fodbold.
Elegant formulering! ...
Brøndby IF
@4everOB
Jeg kunne bare godt tænke mig at vide, hvad du ville gøre, hvem du ville ansætte (trænere såvel som ledere) osv.?

Det er da logisk: Co Adriaanse som landstræner og "bold"-Adriaanse som DBU-formand..
Åhhhh, Åhhhh Åhhhh/ Gul og blå/ Du er alt jeg tænker på/ Havde jeg to liv, så gav jeg dem begge til dig/ Men jeg kan ikke spå/
Annonce