"Ja sport og politik kan ikke skilles ad."1) Man skal gøre sit yderste for at bestræbe sig på adskillelsen, herunder 2) på ingen måder fremme sammenblandingen.
Hjulmand skal have både ris og ros; han overtog et stykke kvalificeret arbejde fra Hareide, som naturligvis gav visse forspring - men han har også vist fede kompetencer på en række niveauer, og ingen kan leve ret længe på fortidens potentialer.
I mine øjne, selvom det næppe har været mere end en udløsende faktor for derouten, så har Hjulmand vist et usammenhængende og labilt personligt lederskab i tilknytning til dette VM. Hans private følelser og identitetspolitiske socialliberalisme har fået lov at løbe ud i æteren og naturligvis påvirket spillerne (som nok har ret forskellige holdninger til Qatar-spørgsmålet). Ambivalensen overfor videre deltagelse var ret tydelig at få øje på, da vi får problemer mod Australien. Det var apatisk, resignerende og mentalt ressourcesvagt at se på.
Hvis Hjulmand skal fortsætte, bør han få kappet sine private tentakler til politisk lirumlarum over, så han kan fokusere på den faglige opgave. Giv ham noget bistand til at få overblik over det private, det personlige og det professionelle (PPP-terapi, whatever) - så kan det være at hjulene atter kan trille ok. P.t. er det i øvrigt svært at se et oplagt, kvalificeret alternativ.
Arsenal FC, Real Madrid, FC København, wonderbars: https://www.youtube.com/watch?v=HavKbRPC9Z8