Det lader til, at et centralt stridspunkt i sagen er de kommercielle rettigheder.
Det kan godt være, at det i sidste ende handler om penge - men første led i den kæde tror jeg er branding. Hvad kan de forskellige parter tilbyde potentielle sponsorer (og herunder kopieret fra mit eget tidligere indlæg andet sted).
Det DBU kan tilbyde en sponsor er Danmarks Landshold som reklamesøjle for dit produkt, men ikke fx Eriksen som reklamesøjle for dit produkt.
Det Eriksen (eller Kjær) kan tilbyde en sponsor er Eriksen (eller Kjær) som reklamesølje for dit produkt, men ikke Danmarks Landshold som reklamesøjle for dit produkt.
Når Kjær fx optræder i rødt og hvidt i en reklame lige op til landskampe, men ikke som en del af DBUs aftaler - så mener jeg helt klart, at han og sponsoren snylter på landsholdets brand, som DBU ellers sælger som reklamesøjle.
Den slags bør være forbudt i en evt. aftale (han må selvfølgelig gerne deltage i reklamer, men ikke på en måde der kan få folk til at tro, at DBU er involveret).
Omvendt virker det også klart, at DBU ikke skal snylte direkte på spillernes personlige brand. "Landsholdets Eriksen siger: ´Hummel er totalt de bedste yo!´" er no-go. "Danmarks drenge bruger selvfølgelig Hummel" er yes-go (som helt klart er et udtryk).
Så er det spillernes ansvar at undgå reklamer såsom Kjærs - hvor DBU selvfølgelig skal stå klar til sparring ift. om det er for meget DBU eller ej, hvis spilleren er i tvivl - så spilleren har mulighed for at indgå sponsoraftaler som ikke misbruger Landsholdets brand.
Og det er DBU og spillernes ansvar, at undgå at DBU snylter på spillernes brand - spillernes ansvar fordi de skal sige fra, hvis der er tvivl (og evt. her så kontakte deres personlige sponsorer) og DBUs ansvar fordi det i sidste ende er deres reklamer (og hvis de fx filmer en reklame med en række spillere, men den endelige udgave så tilfældigvis kun er med Eriksen, så er DBU nogle klaphatte. Og vil mene DBU har det primære ansvar.
-----------
Jeg synes som sådan ikke de spillere, der måtte have sagt ja til en landskampstur kan klandres synderligt meget. I hvert fald ikke de, der ikke er medlem af spillerforeningen.
Hele forhandlingen mellem DBU og spillerforeningen foregår jo fordi spillerforeningen skal forhandle vilkår for deres medlemmer. DBU kunne sagtens bare proklamere, at hyren for at spille på landsholdet er: 2 Tuborg Classic og et signeret foto af Breton-Meyer pr. kamp.
Og så kunne de forsøge at samle et hold baseret på det. Held og lykke.
Grunden til, at DBU forhandler med spillerforeningen må jo være, at hvis spillerforeningen accepterer en aftale, så har de autoritet nok til at deres medlemmer så også accepterer aftalen. Og dermed kan DBU ringe til spillerforeningens bedste spillere og forvente svaret "ja, jeg vil gerne spille landsholdsbold". Det er jo lidt samme årsag til, at vi har fagforeninger generelt; så man i fællesskab kan kæmpe for bedre og ordentlige forhold på arbejdsmarkedet (jeg synes så bare ikke konsekvenserne i den her sag kan måle sig med skruebrækkeri på de større arbejdsmarked - delvist fordi deltagelse på landsholdet, som det pointeres af andre, i realiteten er frivilligt).