Snak

Svin bare DBU til hvis du har det behov, men lad det ikke gå ud over de drenge, som sikrer Danmark mod uoverskuelige sanktioner fra UEFA!

En spiller har en aftale med en sponsor, der er en planlagt kampagne. Spilleren bliver udtaget til landsholdet.
Hov hov, siger DBU, du skal sige dit bijob op, ellers må du ikke stille op for landsholdet.
Så handler det ikke længere om spillerens nationalfølelse, og viljen til at repræsentere Danmark. Men mere om hvor og hvem spilleren bijobber ved.

Virker ret urealistisk at en sponsor planlægger at bruge en spiller i en kampagne iført landsholdsfarver lige omkring landskampe og så spilleren tilfældigvis bliver udtaget til landsholdet efter.

Hver evig eneste gang der forhandles har Mads Øland og Spillerforeningen kørt linen helt ud i forhandlingerne, og dette helt bevidst! Således har man hver gang helt bevidst manøvreret forhandlingerne hen mod en vigtig kamp i CL eller i herre- som damelandskampe.

Det i sig selv beviser klart, at forhandlinger frem til dette punkt fra hans side blot som altid foregår på skrømt til tiden er gået!

MØ letter lidt på trykket, for at komme tidsmæssigt derhen han ønsker, forhaler forhandlingerne for til sidst at undlade at være kompromissøgende, men derimod mere ultimativ. Som regel kastes der også lidt ekstra brænde på bålet med nye krav eller genopfundne samme. Det er lykkede mange gange, men kun fordi andre har givet efter for at beskytte det fælles produkt i fodboldfamilien.

Alle er afhængige af hinanden, sådan er det i underholdningsindustrien, spillere, forbund, klubber, presse, sponsorer, TV m.fl. Her skal alle byde ind på hver sin måde til fælles bedste. Når en part så bryder ud og går modsat gang på gang, så tærer det altså på silken over for de andre aktører, ikke mindst når man konstant og uden skam kører på andres bremser og velvillighed får selv at pille rosinerne ud af brødet i de døende minutter. MØ gemmer sig efterfølgende bagved spillerne som forarget udtaler sig med rette eller urette. Jeg føler med spillerne som blot bliver manipulerede i et magtspil, for det handler om magten i dansk fodbold! Skal det være Spillerforeningen med Mads Øland i spidsen og det etablerede fodboldsystem som vi kender det. Skal DBU have håndjern på mange år frem. For mig er det ikke DBU mod landsholdet, det er DBU og landsholdet mod anarkister og oprørere. Jeg selv holder med førstnævnte.

Jeg nægter at tro at folk der har sympati for DBU har forstået kernen i konflikten.

Rettighederne som DBU kræver at få over spillerne dækker jo bredere end bare at Simon Kjær ikke må optræde i en reklame for NordicBet under VM (en reklame han for resten ingen indflydelse har på ift. hvornår den bliver sendt). Det omhandler mere at Simon Kjær indledningsvist bliver ramt af bøder og senere hen af en dårligere kontrakt med Nike, Adidas eller hvem der nu sponsorerer ham, når han alene (for DBU vil jo også afskaffe princippet med at der skal være 3 landsholdsspillere til stede til at reklamere for landsholdets sponsorer samt rotationsprincippet der gør at også spillere som Jens Stryger, Henrik Dalsgaard og andre "uinteressante" (Læs: Svagere brands) landsholdsspillere bliver udvalgt til at reklamere for landsholdets sponsorer) bliver tvunget til at stille op til en reklame for Hummel via. landsholdet. Ingen andre landshold har, mig bekendt, den magt over sine spillere.

Det er nærmere DBU der er grådige for at ville puste sine egne indtægter op (hvis de kan garantere Hummel at Christian Eriksen stiller op til reklamerne hver gang kan de alt andet lige forhandle en bedre aftale på plads end hvis Hummel også måtte nøjes med de svagere brands i ny og næ), på bekostning af spillernes egne kontrakter. Samtidig vil DBU ikke påtage sig ansvaret for at deres forsikringer skal dække hvis DBU ødelægger spillernes karrierer (hvis de eks. bliver fodboldinvalide af at spille med landsholdet), da det ville blive dyrere for dem. Så konklusionen er ikke alene at "spillerne skal ikke være motiverede af penge for at spille på landsholdet, det skal være en ærei i sig selv" men nærmere "spillerne skal betale flere millioner af egen lomme for at have æren af at spille på det danske landshold". Alt andet lige er det da DBU der er grådige og griske i de her forhandlinger.

Sikke dog nogle amatører, uden ære og realitetssans. De er ikke gode nok til landsholdet. Hvis de møder op i Aarhus vil jeg personligt svine dem til.

Oprettede du virkelig en profil for at skrive dét indlæg? Wow.

Claus Bretton-Meyer og Mads Øland har igen vist, de ikke er opgaven voksen og bør BEGGE omgående trække stikket og lade nogle voksne komme til. Det kan kun gå for langsomt!

@Kompis

DBU vil have klokkeklare regler for hvordan spillerne kan bruges kommercielt (pga voldgift retsagen), hvilket er meget forståeligt.

Men det rammer spilleren i det eksempel jeg ridsede op, helt urimeligt hårdt.

Jeg kan godt forstå hvorfor spillerforeningen kæmper for at DBU ikke får de rettigheder.

Samtidig vil DBU ikke påtage sig ansvaret for at deres forsikringer skal dække hvis DBU ødelægger spillernes karrierer (hvis de eks. bliver fodboldinvalide af at spille med landsholdet), da det ville blive dyrere for dem.

Nu hvor du åbenbart kender kernen i konflikten bedre end os andre. Har du så et link til noget der kan underbygge den her påstand?

@Der Grüne
det er jo bl.a. det hele arbejdsgiver/tager problematikken går på. Hvis du vil have en kilde herpå kan jeg henvise til artiklen herinde fra i går med DBU eller DBUs egen hjemmeside.

En sponsor kan jo godt vælge en profil der ikke står til at blive udtaget, men så bliver udtaget alligevel.

Tag f.eks. Bendtner, det ligner ikke at Hareide vil bruge Bendtner, mens han har ansvaret for holdet fremadrettet.
Er det urealistisk at et firma vil lave en kampagne med Bendtner under en slutrunde? Selv om han ikke er udtaget. Egentlig ikke (hvis man spørger mig)

Hvis han så bliver udtaget, skal han røvrende sin sponsor.
Alternativt vil spillere der er på kanten af landsholdet, få dårlige muligheder for at skrive sponsor kontrakter, da hele kampagner måske går i vasken for en sponsor.

Med det sagt, så ved jeg godt at eksemplet med Simon Kjær var grelt, og virkede som et forsøg på at udnytte situationen.