så håbet er, at man ved at investere på denne måde kan være med til at løfte produktet, så langt flere danskere har lyst til at se kvinderne spille fodbold i fremtiden.
Det er nok DBUs håb, men jeg tvivler på at det nogensinde kommer til at ske, og at kvindefodbold kommer til at blive rentabelt. Dertil er niveauet bare ikke bedre, mændene er (generelt) bedre teknisk og kan udføre alt i fodbold i langt højere tempo, hvilket for mig er den primære grund til at jeg ikke ser kvindefodbold. Det går simpelthen for langsomt. Jeg kan udmærket se at kvaliteten og tempoet er steget efter der er kommet mere fokus på kvindefodbold, men det vil aldrig ramme et niveau, hvor jeg gider at se det.
Derudover har jeg personligt svært ved at identificere mig med de forskellige hold eller spillere, hvad enten det fx. er i FCK eller på kvindelandsholdet, da jeg ikke kender noget til nogen af spillere. Det kan lyde mærkeligt, for jeg kender fx. heller ikke noget til nogen af ungdomsspillerne i FCK, som man lige pludseligt hører om for første gang, . Men fordi der er historie og meritter fra herrenes førstehold i FCK, så har jeg personligt nemmere ved at interessere mig for nyankomne spillere, fordi jeg holder dem op imod hvad tidligere spillere har opnået. Det samme med herrelandsholdet.
Jeg ved ikke om andre har det på samme måde, men det er også derfor at jeg ikke bruger ét sekund på at se hverken FCKs kvindehold eller kvindelandsholdet. De er der bare lige pludseligt, men fordi jeg ikke har nogen relation til nogle af holdene, så ville det være som at bede mig om at holde med to nye hold, ud af det blå. Det kan jeg simpelthen ikke.
Min mening om kvindefodbold, skal ikke forstås som at jeg er imod kvindefodbold, for fodbold er for alle, og hvis DBU vil investere i det på lige fod med herrelandsholdet, så må de gøre det. Men jeg stiller mig skeptisk overfor om det er en god idé, og jeg forstår også hvis mange andre har samme holdning.