Dette er et problem der har hersket siden Ruder konges tid, og problemet bliver kun større.
Dette skyldes naturligvis bl.a. at klubberne er blevet mere professionelle, hvorfor de kender samtlige børn ned til 8 års alderen med et gran talent i sig. Udfordringerne er mange, men man kunne overveje nogle helt faste principper.
DBUs liga struktur
Først og fremmest bør DBU selv gøre noget ved deres egen liga struktur hvor det på nuværende tidspunkt er ødelæggende for mange bredde klubber, at de fra U12 ikke kan deltage i de bedste rækker.
Dette medfører at de bedste spillere flytter ud af bredde klubberne og trækker en del andre end sig, som bliver inspireret af de spillere der skifter og man ødelægger nogle gode hold og fællesskaber i en tidlig alder, som 11 årig og til tider allerede som 10 årige, fordi man jo gerne skal være på forkant.
ATK-træning
Samarbejdskubberne har lavet aftaler med DBU om at stille noget træning for de bedste spillere til rådighed. Dette gælder dog kun for årgangene u10-u12, derfor ser man ofte at når man nærmere sig u13 er der et øget incitament for de bedste spillere i en årgang til at skifte klub, da de ikke får lov til at spille op ad i deres egen klub og tilbuddet om en "regions-træning" (inspireret fra Tyskland) bliver fjernet.
I mine øjne bør man ændre dette tilbud så det ikke bare bliver udvidet i antal, men også i årgange. Dette tilbud bør fungere op til U15.
Uddannelses penge
Klubberne får penge for uddannelse af spillere fra 12 års alderen og op. Derfor vil de fleste klubber gerne have spillerne fra U12/U13 alderen. For en klub som FCK betyder 5 % af 5 % af Conrad Harder til 150 mio kr. bare ikke det samme som de 375.000 kr. gør i BSV (nu Rudersdal), eller de 550 mio kr. Højlund blev handlet for, der kan tilfalde 1,4 mio. kr. til Hørsholm eller til BIF og FCK.
Der findes i mine øjne to løsninger. Enten ændrer man på fordelingsnøglen og lader udviklingspenge tælle for alle aldre eller også man på at de store klubber henter spillere i alderen allerede fra u10.
Nærområdeklub
En løsning ville være, at man ikke som udgangspunkt kan spille i en fodboldklub der ligger med mere end eksempelvis 10-15 kilometers afstand fra skole og hjem før U15.
Dette vil dog være nødsaget til at komme med nogle undtagelser, som eksempelvis for folk der bor i ydreområder, ligesom at man muligvis også skal have andre krav i KBU.
Derudover kan der også være tilfælde hvor det er i barnet trivsel at komme til en bestemt klub og hvem skal så kunne afgøre dette? Min erfaring siger, at hvis man gør det besværligt nok, så stopper man de mange også er det kun de få der fortsætter og dem der ikke lader sig begrænse uagtet hvad du sætter op af regler. Dette kunne være ved en psykolog vurdering.
I stedet kunne man sætte et endnu stærkere fokus på lokale klub samarbejder, hvor børnene kan blive matchet i træningsmiljøer på tværs af klubber som noget ala ATK-træning.