Jeg er også stor tilhænger, at spillere bider tænderne sammen og beviser, at træneren tager fejl. Jeg var tilhænger af, at klubben købte Van de Beek, fordi han kunne spille hurtigt, simpelt og er god til at løbe dybt. Han kunne altså noget andet end de midtbanespillere, klubben ellers har. Og han kan da stadig nå at slå igennem i klubben.
MEN: Der er altså et eller andet med holdets spillestil, der ikke passer ret godt til Van de Beek. United er ikke et skabelonhold, der som Ajax har en struktureret offensiv spillestil baseret på at flytte bolden hurtigt rundt, ofte med førstegangsafleveringer og stor bevægelse. United spiller mere stop-go fodbold, hvor den enkelte eksplosive aktion fra offensivspilleren skal gøre forskellen. De offensive spillere tager bolden til sig og søger udfordringen, før de måske spiller den videre. Fernandes har været talismanden og holder de Beek ude af holder. Han sætter bolden på spil hele tiden, mens de Beek spiller simple afleveringer og finder en ny position. Hvis medspillerne ikke formår at spille hurtigt efterfølgende, så bliver de Beeks aktioner ret ligegyldige. Jeg har set en del kampe, hvor de Beek egentlig er dygtig i pasningsspillet, men aldrig gør en forskel.