Bortset fra de sidste minutter, hvor Schweiz desperat måtte jagte en udligning, var det her langt hen ad vejen en kedelig kamp. Og det er Schweiz´ skyld.
Ja, Argentina var lidet imponerende; deres spil virker forkrampet, fantasiløst og alt for afhængigt af Messi. For få af de andre, måske undtaget Di Maria, stepper op. Men det er ikke problemet ved den her kamp for den neutrale tilskuer som mig. Det er Schweiz´ tilgang til kampen - en tilgang de desværre langt fra er ene om i dagens fodbold: Deres spil er mere lagt an på at ødelægge modstanderens spil, frem for at skabe noget selv. Og jeg synes det er et generelt sygdomstegn i fodboldkulturen i dag. Der er for mange hold, der griber det sådan an. Og ja, jeg ved godt at jeg er lidt naiv og at man selvfølgelig ikke kan forvente at voldsomt overmatchede hold skal spille super-offensivt (for så render de netop ind i kniven), men set i lyset af, at Schweiz faktisk har nogle spillere, der kan noget offensivt synes jeg, at deres tilgang til kampen var en skændsel. De få gange de prøvede på noget kom de jo rent faktisk frem til noget, der lugtede af chancer - mod et argentinsk forsvar, som bestemt var til at tale med. Men hver gang så var det som om Hitzfeld sagde "uha, nej - nu har vi været over midterlinjen i 2 minutter. Tilbage i skyttegraven og slå de andres spil i stykker!" Beskæmmende. Argentina var ikke gode, men de prøvede i det mindste på noget. Schweiz´ tilgang i dag var en skændsel - det var kujonagtigt. Jeg har mistet meget af min respekt for Hitzfeld i dag.
\"Here\'s the thing about people who believe in God: They\'re idiots.\" - Jim Jefferies