@Duke
Selv tak til dig også for debatten.
Godt at du er enig i, at dommeren ikke er part i sagen. Og jeg tror, jeg nu forstår din pointe på dette punkt. Korrekt, en appelinstans skal ikke alene basere sin afgørelse på den første instans´. Men det er jo klageren, der som udgangspunkt skal komme med grunde til at ændre udfaldet. Medmindre afgørelsen er oplagt forkert i første omgang, eller appelinstansen selvstændigt skal undersøge sagen, hvilket i en situation som denne vel næppe er praktisk muligt, er det at klage derfor ikke i sig selv nok. Så vil det ende med en stadfæstelse.
Det er - indrømmet - nok lidt særegent, at man i fodboldens disciplinærsystem beder dommeren redegøre for sin dom og genvurdere. Jeg tænker, at det skyldes, at dommerens afgørelser falder i kampens hede og ikke på skrevet grundlag som i det "rigtige" samfund. Dermed får man en reel begrundelse at forholde sig til ved behandlingen af klagen. Omvendt kan det vel sammenlignes med, at en myndighed normalt vil have mulighed for at genoptage en sag.
Ift. det sidste: Jeg skriver dog ikke, at Jesper Sørensens efterfølgende beklagelse ikke kan indgå. Jeg skriver, den ikke kan være et vægtigt bevis her. Med det mener jeg, at den måske nok er med i overvejelserne, men de øvrige beviser har større vægt og bliver afgørende. Der skal altså mere end hans beklagelse til. Det kunne måske f.eks. være, hvis dommeren udviste tvivl om, hvorvidt Beijmo rent faktisk havde sagt det, han sagde - eller lignende. Udfyld selv tænkte eksempler.
Det svarer lidt til, at en person, der har været udsat for f.eks. vold måske nok kan sidde i retten efterfølgende og sige, at det egentlig ikke gjorde ondt, og jeg overreagerede måske nok, da jeg begyndte at græde og flygte. Det ændrer dog ikke på, at der var tale om en voldshandling (bemærk, ingen sammenligning i øvrigt).
Jeg vil så i øvrigt for en god ordens skyld understrege, at det ikke var møntet på dig, da jeg skrev om, at visse indspark i debatten kan virke skræmmende for mig mv.
Randers!