Man er ualmindelig naiv hvis man tror Jacob Karlsen kommer med denne udtalelse uden opbakning fra elitedommergruppen/lovgruppen.
Situationen her er svær som dommer, da man jo netop skal vurdere om det er tilfældigt eller bevidst, at der bliver spændt ben efterfølgende. Vi får ofte et lignende spørgsmål til teoritest hvor det korrekte svar er “ingenting, tilfældigt sammenstød”, men i den teoretiske lægges der til grund at forsvarsspilleren ligger stille med benene ved jorden. I pokalkampen er situationen den at Bjelland er bevægelse + har hævet ben. Og det skal fra et fodboldlovsmæssigt perspektiv understreges, at den uforsætlige handling skal straffes på lige fod som den forsætlige hvis den er udført med manglende forudseenhed.
Sagt på en anden måde: Bjellands handling er muligvis ikke bevidst, men skal straffes sådan, da han trods alt klart spænder ben for en angriber der har en oplagt scoringsmulighed. Og det burde han havde forudset som risiko, da han gik ind i tacklingen.
Er det en fejldom? På ingen måder. Vil man opleve en dommer i serie 3 der kunne finde på at vurdere den anderledes? Ja, naturligvis og det angribende hold vil så nok føle sig snydt. Svær situation. Det er præmissen for at være dommer, men det er ikke en krav at spillere og tilskuere skal opføre sig så usagligt efter en dom der på ingen måder er forkert.